Mælkevejen
Grønvangen 30
5550
Langeskov
Danmark
Midt i bygningen udgør et stort fællesrum centrum for hele institutionen. Det er byggeriets hjerte med højt til loftet, masser af dagslys fra ovenlysvinduer og god plads til at samle alle børn og voksne.
Fællesrummet hedder meget passende Himmelrummet og har både et trappelandskab og en flytbar ‘cirkusmanege’ i form af et stort, blødt og farverigt gardin, nedhængt fra loftet. I den daglige brug af fællesrummet fungerer gardinet som en ekstra rummelighed i det store rum, samtidig med at det er med til at danne mindre og varierede zoner.
En lokal virksomhed har doneret et millionbeløb til etablering og indretning af fællesrummet, så det også kan bruges til mødested for byens borgere og virksomheder uden for institutionens åbningstider. Der forefindes både projektor og motorstyret lærred, ligesom der kan serveres mad, produceret og leveret af Mælkevejens eget køkken.