Åhaven
Stationstorv 13
2665
Vallensbæk Strand
Danmark
HBS Skandinavien ApS har leveret 391 præfabrikerede velindrettede og funktionelle badekabiner til såvel rækkehusene og lejlighederne. Boligkøberne har kunnet vælge mellem cirka 15 varianter af badekabiner og har desuden kunnet gøre tilvalg på fliser gulv, væg, bordplader, skabslåger, blandingsbatterier og glasbrusedøre. Badekabinerne er udstyrede med naturstensbordplader med underlimet vaske og underskabe samt et stort spejl oven over bordpladen. Toiletterne er væghængte med skjult cisterne, mens brusepladserne har praktisk Uni Drain gulvafløbsrende. Med behagelig gulvvarme, og belysningsspots i loftet er det i det hele taget gennemtænkte badeværelser, hvor der også er plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Xella Danmark A/S har leveret gasbeton til Åhavens ikke-bærende skillevægge. Til etageboligerne har Xella Danmark A/S leveret 3200 kvm. Ytong/Siporex plader, og til rækkehusene er der brugt 8.700 kvm. Ytong/Siporex pladerne er pakket og leveret til hvert enkelt hus og lejlighed, hvilket har været en logistisk fordel for entreprenøren i byggeprocessen. Pladerne fra Xella Danmark A/S er valgt for at minimere angreb af skimmelsvamp, idet pladerne har en meget lav fugtighedsprocent. Ligeledes giver anvendelsen af Ytong/Siporex pladerne bygherren mulighed for at begynde opbygningen tidligere i byggeprocessen, end hvis der var valgt et alternativt byggemateriale. Dette har medført en mere kontinuerlig og fleksibel byggeproces.
I december 2007 begyndte beboerne at flytte ind i Åhaven, og nu godt et år senere er indflytningen afsluttet. De velindrettede boliger og de rimelige priser har gjort Åhaven til et attraktivt sted at bo. S-togstationen, buslinjer og motorvejen er tæt på. Det samme er stranden, skoven og anden rekreativ natur. Også dagligvarebutikker og kulturelle tilbud som for eksempel kunstmuseet Arken ligger lige inden for rækkevidde. Her findes alt inden for en rimelig afstand.
Åhaven består af 146 rækkehuse, hvoraf 110 er i to plan og 36 i tre plan. Størrelsesmæssigt spænder husene fra 108 til 176 kvm. Lejlighedskomplekset rummer 96 lejligheder, der arealmæssigt ligger på 53 til 127 kvm fordelt på 2-5 værelser.