Frederik 8.s Palæ

:
september 2010

Tronfølgerparret får bag palæet sin egen gårdhave, projekteret af GHB Landskabsarkitekter og udført af OK Grøn Anlæg: Græsplæne, garneret med fine blomstrende bede og ikke mindst gedigne belægninger af granit og tegl. I forårsmånederne blomstrer 3.500 hvide krokus og danner tilsammen et luftigt spejlbillede af Salys rytterstatue.

Farvesætningen i Frederik 8.s Palæ er dristig og i autentisk overensstemmelse med den skala, der blev anvendt i empirens palæ fra 1828. Dagens malerarbejde er udført af Malerhuset Steen Nielsen af 1938. Mættede farver danner eminent baggrund for palæpragten. Igennem hele palæet går det endvidere som et tema, at eksisterende inventar og overflader blandes med nye tilføjelser, men så dygtigt udført, at forskellen ikke ses. Det gælder f.eks. de helt nye, lakerede og forgyldte fyldingsdøre fra Vahle Døre & Vinduer.

Jönsson A/S løste opgaven med restaurering af palæets oprindelige fyr- og egetræsvinduer. Det kostede langt over 20.000 mandtimer og 3.000 timer ved maskinerne hjemme på værkstedet. Afsluttende blev Jönsson betroet specificeret, håndværkskrævende snedkerarbejde i interiøret.

Alle tage på Frederik 8.s Palæ er renoveret i Enemærke & Petersens entreprise. Arbejdet er udført med 20.000 tagsten fra Monier. Tagstenen er sort og engoberet af typen Dantegl, der fremstilles på Voldstrup Teglværk, et af de 150 i Monier-koncernen. (Foto: Monier).

I kælderens storkøkken, hvor alle måltider til tronfølgerparrets dagligdag og repræsentation skal fremstilles, er gulvet af en skridsikker Altro Safety vinyl, lagt af Em. Meyers Eftf. A/S. Gulventreprenøren stod samtidig for slibning af samtlige trægulve!

Palæets plankegulve er også en kombination af oprindelige fyrretræsplanker med en alder op til 254 år og nylagte fra Dinesen-Jels Savværk. Dinesen leverede planker i den flotteste sortering og i op til imponerende 14 m.s længde. Plankebredden er 25 cm. (Foto: Roberto Fortuna).

Den usædvanlige byggesag er på mange måder en pragtopvisning af håndværk. Det gælder også denne fine trappe fra CR Trapper med trin, balustre og håndlister i massivt asketræ. Trappen er belyst af multikunstneren Olafur Eliassons poetiske belysningsprojekt.

I kælderregionerne finder man teknikrum, men også palæets storkøkken har plads her. Etagen er – bortset fra køkkenet – belagt med en flot rød ølandssten, som rådgiverne fandt frem til efter betydelig assistance fra leverandøren Stenex.

previous next

Empire og wi-fi

Sider

Byggefakta

Frederik 8.s Palæ
Amaliegade 18
1256 København K
Danmark

Bygherre:
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Realdania
Arkitekt:
Erik Møller Arkitekter A/S, Arkitema Architects K/S, Erik Einar Holms Tegnestue A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S, Edouard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
4800 kvm.
Byggesum: 
183 mio. kr.

- Det blev en lang udvælgelsesproces, husker Susan Moser, som tidligt blev koblet på byggeprocessen som rådgiver. Hun fandt en rød ølandssten, der matchede det aldersstegne gulv i kælderen, hvor 600 kvm trængte til fornyelse. I samarbejde med Erik Møller Arkitekter lød opgaven derefter på at finde det helt rigtige marmor til badeværelserne: Nok skulle stenen respektere den historiske tradition, men samtidig var kravet, at den kongelige families ønsker også skulle tilgodeses. Valget faldt til sidst på en varmlødet travertin fra et brud nord for Rom, Appia Antica, hvis karakter kunne forenes med tidligere anvendte nordiske marmortyper. Til den private tagterrasses 70 kvm fandt Susan Moser endelig en bremersandsten, hvis navn kommer af den historiske udskibningshavn, for bruddet ligger i det centrale Tyskland.

Trægulvene

En tur gennem palæets omkring 3.000 tilgængelige kvadratmeter – resten er ‘privaten’ på pent­house­etagen – er en pragt­demonstration af tidernes ypperligste håndværk, datidens såvel som vores: Træsorterne, de nydeligste farver og forgyldninger og de funklende prismekroner kappes om vores opmærksomhed. Turen foregår på trægulve af den slags, man gerne vil kalde pommersk fyr og af massive dimensioner, som hører den fjerne historie til.

- Faktisk er det hverken pommersk eller fra den ældste historie, korrigeres man af Dinesen-Jels Savværk, der er leverandør af alle nye trægulve, mens mange af dem fra den fjerne fortid har klaret sig med en ferm afslibning, udført af Em. Meyers Eftf.

- Det er ganske vist fyrretræ, men specielt udvalgt af de fineste sorter fra mange forskellige skove i hele Tyskland, forklarer Dinesens konsulent på sagen, Marianne Winther. Det var et krav fra Kulturarvstyrelsen, at de nye planker skulle omgås de gamle uden begynderbesvær. Betegnelsen er da også misvisende. Nok er Dinesens planker nye, men fyrrestammerne, hvoraf de er skåret, har en minimumsalder på 120 år. De ældste årringe blev dannet, da H.C. Andersen var ung, og samtidens popmusik var wienervals. De nye Dinesen-gulve gør det så godt, at nye og gamle gulve ikke er til at skelne fra hinanden. Plankernes dimensioner er ens: 250 mm brede, 35 mm tykke – det er kvalitet, der aftvinger respekt. Det gør i øvrigt også længderne: op til 14 meter!

- En fantastisk opgave at løse i det inspirerende samarbejde med arkitekterne Jens Baumann, Erik Ejnar Holms Tegnestue og Arkitema, lyder det fra Marianne Winther, Dinesen-Jels Savværk A/S.

Sublimt håndværk

Det blev gulventreprenøren Em. Meyers Eftf. A/S, der fulgte lige i hælene på Dinesen. Opgaven lød på at slibe samtlige trægulve, gamle såvel som nye, oplyser direktør Michael Nielsen, Em. Meyers Eftf. A/S. Men også et nyt trægulv blev det til, nemlig etableringen af højkantparket i tronfølgerparrets private gemakker, nærmere beregnet ved indgangen, hvor en trappe fører op til de private etager. Her har Em. Meyers Eftf. A/S lagt ‘klodsgulvet’, et godt eksempel på en moderne fortolkning af det historiske parketgulv – helt i den ånd, hvormed Frederik 8.s Palæ er blevet restaureret med det ene øre til historien, det andet til tronfølgerparrets ønsker. I palæets produktionskøkken i kælderetagen har Em. Meyers Eftf. lagt skridsikker vinyl, Altro Safety, og i birum og vagtstue er der monteret vinyl, DLW Marmorette, oplyser Michael Nielsen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 3

Domicil

Abena

Det store A i Aabenraa

Sport

Arena Midt

Udfordrende arena

Domicil

Dahl Advokatfirma

Advokater omkring et atrium

Plejecenter og genoptræning

Dronning Anne-Marie Centret

Nænsom opdatering af plejecenter

Domicil

Elro Energi

Elegante vinger til let glashus

Bolig

Frederik 8.s Palæ

Empire og wi-fi

Domicil

G4S

Minimalisme i rødt og hvidt

Plejecenter og genoptræning

Glarbjerghus

Brudte facader i gule sten

Bolig

Lærkehaven

Energivenlige familieboliger med kant

Pengeinstitut

Middelfart Sparekasse

Sparekasse i unik geometri

Skole

Sophienborgskolen

Ny skolebygning i baghaven

Ungdomsbolig

Teknisk Kollegium Horsens

Kollegieboliger i stram stil

Skole

Tradium Murerfagskolen

Eleverne murede med

Sport

ValHallen

Et valhalla for idrætslivet

Domicil

Widex

Widex er landet