Skiferrækkerne

:
september 2019
Skiferrækkerne - badeværelse

De moderne familieboliger har lys og transparens som et gennemgående tema, også på badeværelserne, der er installeret som præfabrikerede kabiner fra Badelement A/S. Foto: Go’ Bolig A/S

Skiferrækkerne - stue

Rækkehusene er disponeret i tre plan, forbundet med indvendige trapper fra BV Trappen A/S, produceret i massiv eg med hvidlakerede vanger og balustre. Foto: Go’ Bolig A/S

Skiferrækkerne - indgange

Skiferrækkernes er inspireret af maleren Piet Mondrians kubisme. Herfra stammer også idéen om at lade indgangsdørene lakere i stærke og skiftende farver. Udførelse: Tømrermester Per Rasmussens Eftf. Foto: Rasmus Friis A/S

Skiferrækkerne - facade

Facaderne er beklædt med naturskifer og Kebony, der er handelsnavnet for træ, som er forstærket gennem biobaserede processer. Tømrermester Per Rasmussens Eftf. løste opgaven. Foto: Rasmus Friis A/S

previous next

Rækkehygge

Sider

Byggefakta

Skiferrækkerne
Gyldenrisvej 54-128
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Tetris A/S
Bygherrerådgiver:
Trine Schneider ApS
Arkitekt:
Trine Schneider ApS, Tetris A/S
Totalentreprenør:
Rasmus Friis A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Andre aktører:
1:1 Landskab
Areal:
5360 kvm.
Byggesum: 
80 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2018 - juli 2019

Byhuset

Skiferrækkerne er tegnet med afsæt i byhusets typologi, som kendes fra andre københavnske brokvarterer som Humlebyen, Brumleby og Kartoffelrækkerne. Byhuset er karakteriseret af et minimalt forbrug af plads på de dyre citynære byggegrunde for derefter at udfoldes over flere etager – som her tre. Byggegrunden var i dette tilfælde et ubenyttet kørselsareal, tilhørende en transformerstation på Gyldenrisvej. På de tre etager leverer de i alt 38 rækkehuse 5360 etagemeter – og så er der endda god plads til haver og fællesarealer med stræder i den bilfrie bebyggelse. Boligerne – alle i tre etageplan – er disponeret i fire stokke i forskudt placering, så hver bolig opnår optimalt frirum omkring sig. Alligevel må man konstatere, at bebyggelsesprocenten er udnyttet fuldt ud her på en grund, der engang var et asfalteret tilbehør til øst-Amagers transformatorstation. Det er en fire etager høj teknisk bygning af betragtelige dimensioner, så det krævede en markant designholdning fra Trine Schneider at få skabt fornøden kant i de modernistisk artikulerede stokbygninger.

Facader

Det sker dels gennem plandisponeringen i tre etager, der skaber en særlig rytmik i stokkene, delvist ved hjælp af facadernes beklædning med en fin kombination af skifer og træ, en opgave, som blev løst af tømrermester Per Rasmussens Eftf. fra Vordingborg – vel at mærke med den fodnote, at der er investeret i det vedligeholdelsesfrie Kebony-træ. Til Kebony-træ anvendes fyr af sorten Pinus Silvestris, som gennem en længere proces mættes med furfurylalkohol. I modsætning til den kemi, som traditionelt har været anvendt til imprægnering af træ, er furfurylalkohol biobaseret.

Kebony plankerne er 21 mm tykke og har en længde på ca. 1400 mm; de er her monteret på klemlister som en let konstruktion uden på bærende betondæk og -søjler.

Naturskiferen monterede tømrerne fra Per Rasmussens Eftf. som modulfliser, skåret i 400 × 200 mm, ophængt i et skinnesystem af aluminium. Hele systemet er udviklet, produceret og leveret af en af specialisterne inden for naturskifer, Saxo A/S.

– Det var vigtigt for arkitekter og bygherre, at materialevalgene skulle være naturbaserede og forsynet med et bæredygtighedsstempel; det grønne argument er afgørende, noterer projektlederen fra tømrermester Per Rasmussens Eftf. A/S, H.C. Nielsen.

Trapper af eg

Overvejelserne kan genfindes i valget af materialer til interiør: Træ er uden for konkurrence det absolut ordførende, med eg som den valgte træsort. Det gælder ikke mindst til de indvendige trapper fra BV Trappen A/S i Snedsted: 76 halvsvingstrapper i en udvendig bredde på 920 mm og med 40 mm tykke trin af massiv egeparket. Trapperne er leveret færdige til brug, inklusive en halvblank finish med lak, oplyser direktør Peter Vang, BV Trappen. BV Trappen leverede også et program af simple interim-trapper til byggeriet, som de udførende frit kunne anvende i opførelsesfasen. De endelige trapper kom derefter først på plads som noget af det sidste i produktionsprocessen; det er en stor fordel, både for de udførende og for det endelige resultat, som nu fremviser trapper uden skrammer og mærker fra byggeprocessen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 4

Domicil

Bravida

Funktioner former arkitekturen totalt

Transportcenter

Cityringen

Undergrundsteatret

Bolig

Damhus Parken

Fra tivoligrund til superliga-boliger

Bolig

Gartnerbyen etape 1

Gartnernes by

Bolig

Himmelbyen

Med gården i 6. sals højde

Bolig

Krygerhus

Spændende facade med vældigt udsyn

Bolig

Ressourcerækkerne

Innovativt genbrug af gamle teglfacader i Ørestad Syd

Bolig

Skiferrækkerne

Rækkehygge

Bolig

Østerlunden – Byggefelt 5

Karrébebyggelse med grønne gårdrum