Borgen
Jernbanegade/Østbanegade
6400
Sønderborg
Danmark
Borgen byder på over 600 parkeringspladser til gæsterne, plus 22, som er reserveret til de tilhørende boliger. Pladserne fordeler sig over to underjordiske dæk og en tagparkering. P-dækkene byder også på særlige pladser for smartcars – som typisk er placeret sådan, at pladsen udnyttes optimalt, f.eks. ud for en trappe, hvor pladsen er for trang til en almindelig bil.
På de underjordiske p-pladser mødtes A. Enggaard A/S af store udfordringer, da slidlaget skulle lægges. Brandvæsenet måtte involveres, da røgudviklingen viste sig at være yderst heftig, og enden på den misere blev, at der i stedet blev lagt kold asfalt ud.
På det øverste parkeringsdæk finder man også et stort ventilationshus. Huset er gennemført i matchende mørke metalplader og holdt i rene, enkle linjer, så det i stedet for at skæmme billedet giver en smuk sammenhæng med resten af byggeriet.