Dansk Plade Team

:
maj 2011

Dansk Plade Team A/S har ikke tidligere haft et showroom, og det var en af årsagerne til, at de er flyttet i det helt nye, skræddersyede hus.

Her er både plads til udstilling og lager. Gulvet er et Confalt gulv, der er egnet til store belastninger og som hurtigt kan tages i brug.

Til det nye showroom er det oplagt at indrette en lounge med ‘udsigt’ over de udstillede maskiner i hallen.

Administrationen har også fået et løft med nye kontorer. Her receptionen og udgangen til det indskudte dæk i hallen, hvor loungen er indrettet.

previous next

Med maskinerne i centrum

Sider

Byggefakta

Dansk Plade Team A/S
Erhvervsbyvej 4
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Erhvervsbyvej 4 ApS
Arkitekt:
Rum A/S
Totalentreprenør:
Base Erhverv Entreprenør as
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Andre aktører:
Lemminkäinen A/S
Areal:
2300 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
april 2010 - januar 2011

Showroom med lounge

Fra begge etager er der direkte adgang til den store hal med maskiner til udstilling og lagerfaciliteterne. Hallen er opført med flere store vinduespartier og ovenlys og har derfor masser af dagslys. En 20 ton traverskran fortæller lidt om, hvor store og tunge maskiner, firmaet forhandler.

Pladebearbejdningsmaskinerne kan f.eks. fremstille meget avancerede mønstre og markeringer i stålplader, der efterhånden er vundet meget ind på markedet for facadeprodukter. Udover at forhandle bl.a. kantpressere, laserskærer, maskinsakse og revolverstansere, sælger firmaet brugte maskiner og udfører reparationer. Dansk Plade Team A/S har montører over hele landet plus Norge og Sydsverige.

Fra førstesalen er der adgang til en lounge placeret på et indskudt dæk i hallens ene ende. Herfra er der et fint view over udstillingen i hallen. I loungen har firmaet mulighed for at holde arrangementer for kunderne og give en god oplevelse.

Stærke gulve

Showroomet, der samtidig er lager, kræver selvsagt et robust gulv, der udover de tunge maskiner egner sig til biler og trucks. Derfor blev der valgt et Confalt gulv, der er opbygget, så det kan modstå meget tung belastning fra truck, lastbiler og reoler. Det er Lemminkäinen A/S, der har udført gulvkonstruktionen i produktionshallen. Gulvopbygningen er 30 mm Confalt belægning, 160 mm CG-underbeton og 150 mm S 250 polystyren isolering på bundsand. Gulvtypen udmærker sig også ved at have en kort indbygningstid og mulighed for hurtig ibrugtagning. Den fugefri Confalt belægning har en meget høj slidstyrke, er behageligt at færdes på og har en stor støjdæmpende effekt i hallen.

Hurtig opvarmning

I den store hal er der ikke behov for en konstant komforttemperatur, men gerne en hurtig og behagelig opvarmning, når der er behov for det. Helge Frandsen A/S har leveret strålevarme i loftet, som er meget anvendt i haller og lignende steder. Hos Dansk Plade Team er Waterstrip panelerne placeret på tværs af bygningen i T-T’erne, så de flugter med underkanten af disse og dermed ikke er i vejen for traverskranen. Med den placering bevares lysindfaldet i rummet. Endnu en fordel ved, at panelerne er placeret i loftet, er, at alle vægge og gulve er frie, og arbejdspladserne kan placeres overalt med samme ideelle varmeforhold, da der er samme temperatur i hele rummet. Der er heller ingen træk- og støjgener, hvilket giver et godt arbejdsmiljø.

Strålevarmeanlæg

Princippet i et strålevarmeanlæg er det samme som, når solen opvarmer jorden. Solen udsender varmestråler, der absorberes i jordens overflade. Overfladen bliver opvarmet og afgiver varme. Fra Waterstrip strålevarmepaneler sendes varmestråler som passerer uhindret gennem luften uden energitab. Når strålerne rammer konstruktionsdelene, absorberes en del af den indgående stråling, resten reflekteres og afgiver herefter varme til rummet. Den reflekterede stråling afhænger af materialets fysiske egenskaber.

Waterstrip strålevarmepaneler opvarmer altså konstruktionsdelene og ikke luften. Dette medfører, at varmen ikke stiger til vejrs, og derfor opnås den ønskede varme med meget lavere energiforbrug. Komfortniveauet er optimalt, da Waterstrip udsender en naturlig behagelig varme, uden kuldepunkter eller træk. Som en ekstra fordel er denne opvarmningsform lydløs.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat