Lyreco Danmark
Lykkegårdsvej 10
4000
Roskilde
Danmark
- Før vi flyttede var der en vis nervøsitet blandt nogle af vores medarbejdere over, at de skulle til at arbejde i storrumskontorer. Man hører jo tit om al den larm, der er. Derfor var det klart fra starten, at vi skulle have mange møderum, så der altid var mulighed for at holde et møde uden at forstyrre de andre, siger Jørgen Foley.
Det er nu ikke, fordi der har været de store problemer med lyden i det nye domicil. Tværtimod virker der meget stille på trods af, at der til daglig arbejder omkring 120 mennesker i administrationsbygningen. Men der er også tænkt over at dæmpe lyden. På alle gange og i storrumskontorerne er der udlagt tæppefliser fra Interface i lys grå farve, som sammen med Rockfon Koral lofter leveret af DEKO loft+væg tager en del af lyden. Derudover har man internt i virksomheden vedtaget en række adfærdsregler, så man undgår for meget støj – for eksempel er det ikke længere tilladt at høre musik.
- Hvor vi var før, skulle man gå ned ad en gang for at snakke med en kollega. Det var lidt besværligt. Her kan man stikke hovedet op og lige stille et spørgsmål. Jeg har også et kontor, jeg kan bruge til at tage en personlig samtale med en ansat i. Men selvom jeg sætter mig derind, har jeg ikke lukket alt det andet ude. Glasvæggene gør, at jeg sagtens kan følge med – og er der behov for lidt diskretion i forhold til en medarbejdersamtale, kan jeg rulle persiennerne ned. Det fungerer rigtig godt, siger Jørgen Foley.
På mezzaninen i pluklageret er der bygget en kommandobro, som man kan stille sig ud på og få et vue ud over pluklagerets imponerende gennemtænkte og fuldt optimerede maskineri.
Med sit nye domicil i Roskilde har Lyreco fået et domicil, der rummer den nyeste teknologi og samtidig giver et godt arbejdsmiljø. Således er der i det store pluklager store vinduespartier, så lagerarbejderne kan få direkte udsyn og dagslys. Pluklageret er desuden indrettet, så det kan udvides med yderligere 5.000 kvm. Der er også lavet en ekstra indgang til lageret udenom administrationsbygningen, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at indføre skiftehold på lageret.
- Vi er rigtig glade for den bygning, vi har fået. Den er moderne og giver mulighed for at udvide med tiden. Det eneste minus er, at jorden ikke har været så god som vi regnede med. Så vi har måttet udskifte en del jord. Derudover har vi måttet bruge en del ekstra penge på nogle brandforanstaltninger, fordi der kom nye regler på området inden vi gik i gang med bygningen. Men det er peanuts i forhold til de gevinster, vi har fået ved at flytte. Nu har vi masser af plads og al lager samlet på et sted. Det er utrolig rart, slutter logistikdirektør i Lyreco Peter Vlasman.