Nordea A/S

Mens byerne breder sig og vokser med etagemeter i milliontal, er det arkitekternes vigtige opgave ikke bare at give den ekstreme vækst form og struktur, men også give det byggede resultat en optimeret bytteværdi. Med andre ord bør bygningen tilpasse sig sin adresse og omgivelser, så den bidrager positivt til byens æstetiske regnskab – ude såvel som inde.

Da den lektion blev givet på arkitektuddannelsen, har Henning Larsen Architects taget masser af noter. For netop de overvejelser har spillet en hovedrolle under formgivningen af det nye hovedsæde for Nordea Bank i Danmark. De får tilmed en etisk dimension, når en bygherre og hans rådgiverhold marcherer ind med et projekt på 60.000 kvm til placering i byens rum. I dette tilfælde var godt nok knap 14.000 af dem under jord i form af p-kælder til 350 biler og 700 cykler – men alligevel: Området mellem Grønjordsvej og Amager Fælledvej i syd og vest og DR Byen som nabo mod syd bliver aldrig det samme igen.

Det kan så også være godt det samme. For hele kvarteret er med Nordea-domicilet blevet ikke bare forskønnet, men også fuldendt, efterhånden som bydelens byggegrunde er blevet fyldt op i respekt for hinanden. Tilbage står alene et grundstykke, som med tiden kan bringes i spil, om banken får behov for yderligere plads.

Skifer ude og inde

Samarbejdet mellem total­entreprenøren MT Højgaard som udførende og et rådgiverhold bestående af Cowi og Henning Larsen Architects med Rambøll som bygherrerådgiver har virkeliggjort en vision om en bygget struktur, der nærmest knopskydes fra den golde jord: På en bastion mod Grønjordsvej rejser huset sig knejsende i et skrånende parklandskab, hvis mure af brudt skifer fortsætter ind på terrænbelægningens fliser og op på bygningens sokkelbeklædning. Vi oplever et landskab af svensk Opdal-skifer som ramme om et hus, hvis storskala er brudt ned i to krystallinske figurer, hængslede omkring et ankomst­atrium af glas.

Facaderne består af 1.460 præfabrikerede elementer, der blev monteret i MT Højgaards totalentreprise på bare 58 dage! Entreprenøren er hollandske Scheldebouw, der har virkeliggjort Henning Larsen-arkitekternes visioner om et nordisk isbjerg og brudfladerne i isens bræer. Elementerne er udført med tre lag glas med mellemliggende solafskærmende screens, der reguleres over husets CTS-styring efter solens intensitet og aktivitet.

Den samme sten fra bruddet ved Stockholm fortsætter på trappen op til ankomstens lobby, som på denne måde er hævet en etage over terræn. Indgangen sker gennem et sæt karruseldøre – to – som med passende vægt markerer grænsen mellem ude og inde af dette krystallinske univers. I tillæg er der et tredje dørparti mod nord, som er den officielle adgangsvej for medarbejdere.

Adgangsveje

Ved alle tre indgangspartier er det som i andre aktuelle projekter hollandske Boon Edam, der er på færde. Boon Edam synes at have fundet en god dialogform, hvor man lytter efter bygherrens og hans rådgiveres behov og derefter er i stand til at indfri dem på basis af et kendt og afprøvet produkt: Tourniket-karrusellen. Det er en firefløjet løsning med 10 mm lamineret glas og føringsveje, som er skjult i karme og konstruktioner.

Karruseldørene er leveret med Boon Edams “energipakke”, der omfatter gummipakninger ved børstelisterne, som øger dørens tæthed betydeligt (30 pct., siger Boon Edam); hertil kommer en sensorautomatik, der betyder, at døren kun roterer efter aktuel trafikstrøm og anvendelsen af LED-belysning, der også sparer energi.