Novo Nordisk

:
maj 2014

E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri leverede norsk skiferbrud i store formater fra Otta til belægning af pladsen. Det skete i samarbejde med landskabsrådgiveren SLA A/S.

Landmåler Carsten Reenberg stod for byggeriets afsætning, inklusive beregninger til tagkuplen. CSK Stålindustri havde den omfattende leverance af bærende stål.

Inspirationen fra insulinmolekylets helix form bliver tydelig, når man tager et kig ned gennem atriet fra øverste etage.

Over alt fremstår miljøet transparent, hvidt og renfærdigt. Resultatet er opnået med bl.a. en hvid silikatmaling fra Keim Scandinavia.

Lofterne af aluminiumslameller er specialdesignede til opgaven af Henning Larsen Architects og fremstillet af Tripplex: Typen er et Atena lamelloft.

8000 kvm p-kælder med supplerende teknikrum hører med til projektet. Opgaven med mørtelgulvene fra Marlon blev løst af Herlev Total Entreprise.

Glasfoldevæg deler rummet op i Novo Nordisks kantine. Udførelsen var lagt i hænderne på Wallmakers. Designet stod Henning Larsen Architects for.

previous next

Insulin inside

Sider

Byggefakta

Novo Nordisk
Krogshøjvej 44-46
2880 Bagsværd
Danmark

Bygherre:
Novo Nordisk A/S
Arkitekt:
Henning Larsen Architects A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Deko Loft + Væg P/S
Areal:
50500 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
september 2011 - Februar 2014

- Grundet byggeriets buede former og andre geometriske udfordringer, blandt andet et helixinspireret trappesystem, som leder tankerne hen på Guggenheim museet, har vi været enige med rådgivere/arkitekter om ikke at målsætte alt, men til gengæld er alle tegninger blevet udlevet i autocad, hvorfra alle koordinater kan hentes ud til præcis, når de skal bruges, forklarer Carsten Reenberg.

- Da de to bygninger blev opført simultant med flere betonsjak på samlet set ca. 100 mand i flere skift, var brugen for afsætning meget varierende. Det blev løst ved hjælp af fleksible kolleger. På samme måde forholdt det sig, da apteringen gik i gang, og vi havde varierende mandskab alt efter behovet. Ingen kom bagud eller oplevede overflødige landmålere. I cylinderformen kunne apteringen ikke foregå som normalt, fordi man ikke kan måle fra cirkulære modullinjer, så med skarp kvalitetssikring har løbende afsætning været en forudsætning for stort set alle underentreprenører, uddyber Carsten Reenberg.

Stålkuppel

Cylinderens afslutning med en 90 ton tung kuppel, kranhejst på plads i sin helhed, var en af de større udfordringer for afsætningen: Med midlertidige støtter som mock-up for tagets søjler blev alt tilpasset, så alt på dagen for løftet med Europas største kran var klar til modtagelse af kuplen. Også til kranen foretog Carsten Reenberg afsætning, fordi dens tryk på overfladen var så ekstremt at den ikke ville kunne bære, om ikke kranens støtteben ikke var placeret med største nøjagtighed.

Producenten af den markante stålkuppel – hvis form bringer historiske kirkebyggerier i erindring – er CSK Stålindustri A/S, som igennem sin kun 17-årige historie har fået sat sit fingeraftryk på en lang række markante byggerier. Til denne sag har CSK haft travlt på værkstederne med ikke færre end 2.300 ton stål. Kuplen er i den kontekst et af de volumenmæssigt mindre bidrag, mens de mange kompositbjælker til bærende konstruktioner i etagedækkene slår noget mere ud på vægten sammen med ståltrapperne til atrierne og stålet til den ret komplekse tagopbygning på den rombeformede bygning. CSK Stålindustri har også stået for facadestålet som add-ons til glasfacaderne, ligesom det blev Thisted-producentens opgave at levere glasværn og rustfrie håndlister til trapper og gangbroer sammen med udvendige containerbygninger og galvaniserede værn.

Stålet hører til i gruppen af de bæredygtige materialer, hvis anvendelse Novo Nordisk har lagt stor vægt på. Materialevalget er en af de mest synlige grønne strategier i bygningen. Valgene er sket med henblik på at skåne miljøet mest muligt og at opnå et optimalt indeklima med et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Der anvendes primært materialer med lav miljøpåvirkning, hovedsageligt fra Skandinavien og Nordeuropa.

Flydemørtel

Lignende overvejelser ligger bag valget af flydemørtel til belægning af parkeringsdækkene i de to undertager, i alt 8.000 kvm, der er udført af Herlev Totalentreprise.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 2

Bolig

Carl Jacobsens Vej

Fra Persil til privatliv

Domicil

Dupont

Hos industriens koryfæer

Bolig

HavneBo

Arkitektoniske altaner ved havnen

Bolig

Korskærparken

Boligområde i forvandling

Børneinstitution

Mælkevejen

Børnenes eget univers

Uddannelsescenter

Nordatlantisk Hus

Nordisk natur forenet på havnen i Odense

Bolig

Nordens Park

Attraktive boliger i populært boligområde

Domicil

Novo Nordisk

Insulin inside

Kontorhus

Plaza 1

Rationelt byggeri med følelse

Børneinstitution

Saxtorphsvej

Arkitektur i børnehøjde

Skole

Sølystskolen

Nyt kulørt ansigt til Sølystskolen