Sweco Domicil

:
september 2018
Sweco Domicil - badeværelse

Laufen Nordic A/S leverede sin dobbeltbrede håndvask med plads til to: At gå på badeværelset er blevet til en social beskæftigelse, pointerer Laufen Nordic.

Sweco Domicil - solafskærmning

Solafskærmningen fra Jyllands Markisefabrik er valgt, så dagslysets lux-faktor dæmpes. Fugen er en Trevira® CS, halogen- og pvc-fri med en dæmpningsfaktor på 3 (max. er 4).

Sweco Domicil - solcelleanlæg

Sweco og Ørestad City 1 er certificeret som DGNB Guld, bl.a. ved hjælp af energiforsyning fra tagets solcelleanlæg og naturlig køling med solafskærmning, integreret i atriets glasfacade.

Sweco Domicil - glas

Med til ejendommens bæredygtighed hører intelligente installationsløsninger, inklusive åbningssystemer til atriets glasfacade i tilfælde af alarm.

Sweco Domicil - gulve

Gulvbelægningerne er valgt efter bæredygtighed, komfort og akustiske egenskaber. Her scorer Egetæppers Epoca Structure højt på skalaen. Tæppet indrammes af asketræsgulve.

Sweco Domicil - atrium

Bagger Låse og Alarm sikrede husets røgventilation – bl.a. i det centrale atrium – sammen med styring af alarmsystemerne: Rådgivningen er en central ydelse, udtaler entreprenøren.

Sweco Domicil - facade

Det nye Sweco domicil ligger ikke bare centralt, men også i grønne omgivelser midt i Ørestads beplantning og ved en af kanalerne. Det udnyttes af arkitekturen.

previous next

Svejtserkniven

Et hus med mange muligheder; rum, der kan udfylde flere funktioner; overflader, der også er med til at løse hverdagens opgaver. Det er rådgivervirksomheden Swecos nye hovedsæde

Byggefakta

Sweco Domicil
Ørestads Boulevard 41
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Skanska Danmark A/S
Arkitekt:
Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S, Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
KPC København A/S
Ingeniør:
Sweco Danmark A/S
Areal:
15600 kvm.
Byggesum: 
280 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2016 - september 2018

Seks minutter til Hovedstadens internationale lufthavn. 12 til Hovedbanegården. Metroen uden for døren. Øresundsbroen, et kvarter i bil.

Det centrale netværkshus for rådgivervirksomheden Sweco A/S er plottet durk ind i storbyens bankende puls og med ubesværet adgang til dens infrastruktur til vands, lands og i luften. Det godt 15.000 kvm store hovedsæde for Swecos hastigt voksende medarbejderstab af arkitekter og ingeniører er et fint eksempel på vor tids fortolkning af en domicilejendom. Fortidens guldrandede, mahogniduftende direktionsmiljø er udskiftet med et ”værktøjshus”, en moderne transparent arkitektur, som ikke bare indrammer, men også – og allermest – faciliterer og støtter brugernes dagligdag.

Sweco-huset er formgivet af Holscher Nordberg Architects A/S efter ideer, som især Skanska Danmark har stået fadder til. Huset er opført efter standarder, der berettiger til en DGNB Gold certificering, og centralt står konceptet om ”Activity Based Workspace”, forkortet ABW.
Det er et nyt opgør med tanken om faste pladser til alle medarbejdere.

Studier viser, at medarbejderne på de fleste arbejdspladser kun sidder ved deres bord omkring halvdelen af tiden, og i Sweco-sagen er der medarbejdere, der tilbringer hovedparten af deres arbejdstid ude hos klienter.

Markedschef hos Skanska Danmark, Elo Alsing:

– Activity Based Workspace konceptet betyder, at virksomheden kan reducere antallet af arbejdsstationer, fordi medarbejderne ikke er til stede i huset hver dag. Kun et fåtal vil derfor få faste pladser; de fleste vil vælge dagens plads ud fra aktuel aktivitet og opgave.

Den frigjorte plads anvendes derefter til flere typer af arbejdspladser, som gennem placering og udformning er med til at fremme og inspirere effektivitet.

- ABW skaber et mere ”flydende” og ”levende” arbejdsmiljø, uddyber Elo Alsing.

Internationale ABW-studier er også positive: ABW-indrettede kontorer forbedrer både det interne samarbejde og vidensdelingen. Derudover er ABW befordrende for medarbejdernes generelle vilkår og niveauerne for koncentration, produktion og aktivitetsudfoldelse.

I tråd med rådgivervirksomhedens vekslende fagområder og sammenflytningen af medarbejdere fra flere adresser har Holscher Nordberg tilstræbt en campus-inspireret stemning i huset: Det centrale atrium er torvet, hvorfra trafik udgår, og hvor medarbejdere og gæster samles, mens kontorområderne er satellitter og laguner med vekslende niveauer af aktivitet og trafik.

Intelligente installationer

Det fremgår, at ABW-filosofien kræver det højeste niveau af fleksibilitet og uafhængighed af domicilets fysiske begrænsninger. De er derfor minimeret med et intelligent installationsprogram, udført af CR Electric A/S: I den bæredygtige installationsløsning findes dagslysstyring af belysningsanlæggene ved hjælp af Dali-teknologi (Digital Addressable Lighting Interface), også en del af CR Electrics entreprise. Al belysning er baseret på LED, der styres gennem Dali-platformen og Niko Servodan 41-750 bevægelsessensorer.

– Dagslyssimulering til bygningen i aftentimerne er et betydeligt fokus; det er varetaget ved hjælp af et særligt program af LED-lyskilder i atriet og af helt op til 800 stk. Iguzzini Wall Washer armaturer i mødet mellem vægge og lofter, oplyser CR Electric A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 4

Bolig

Bjerglandsbyen

Teglboliger i takket topografi

Domicil

Blox

Kajens Casanova

Bolig

Bølgen 2

Bølgende arkitektur og stilrent inventar

Bolig

Cortex Park

Etageboliger i videnmiljø-zone

Hospital

DNV-Gødstrup, Service- og teknikby

Funktionel serviceby til supersygehus

Ungdomsbolig

Eksercerpladsen

Ungdomsboliger med ekstra funktioner

Bolig

Halldorhus

Københavnsk karrémotiv i ny sammenhæng

Hotel og konference

Hotel Herman K

Betonbrutalisme ramme om hotel-luksus

Bolig

Kanalvej

Beton de luxe

Bolig

Nabolaget

Kvarterets nye nabo

Domicil

Sweco Domicil

Svejtserkniven