Hotel WakeUp
Borgergade 9
1300
København K
Danmark
- Vi har den samme interesse: At skabe de bedst mulige og mest opdaterede løsninger til den mest konkurrencedygtige pris, erklærer civilingeniør Allan Arpe, der sammen med Tim Kjeldsholm er stifterne af styringsvirksomheden.
Arpe & Kjeldsholm har til denne sag haft brug for sine erfaringer fra både nybyggeriet og renoveringen, samtidig med at læring fra de første WakeUp-projekt kunne overføres:
- Det gjaldt blandt andet dimensioneringen af teknikskakte, oplyser projektleder Patrick Beck, som forud for dette projekt i samråd med ingeniørerne ændrede skaktens dimensioner til en større dybde.
Præfab bad
At systematisere og rationalisere installationerne er på den måde en betydelig del af forudsætningerne for et vellykket projekt på en udfordrende adresse. Præfabrikation er for eksempel anvendt, hvor det har været muligt, men i mindre omfang, end man kunne tro.
Stort udkomme har der været ved at anvende præfabrikerede badekabiner i alle værelser. Leverandøren er Bad Element Aps fra Horsens, som igen har løst en omfattende opgave med et stort antal kabiner med fuldt udstyr: Gulvfliser i store formater, bruseskærm af glas med krumme skydedøre, indgangsdør af glas, granitbordplade med underlimet porcelænsvask og et væghængt toilet med skjult cisterne samt belysning med indbygningsspots.
- Det imponerende er, at hvert bademiljø kun har et flademål 2,2 kvm., men alligevel indeholder alt, hvad man har behov for i en særdeles god indretning, pointerer dir. Henning Jørgensen, Bad Element Aps.
Arp-Hansen Hotels åbnede sit nye hotel i to etaper med den seneste i slutningen af 2014; et restaurantlejemål i den renoverede bygnings parterre slog dørene op senere, i de første måneder af 2015.
Selv med de rigtig fine faciliteter, som hotellet tilbyder sine gæster, har Arp-Hansen Hotels valgt at klassificere WakeUp Copenhagen Borgergade med bare to stjerner.
- Men oplevelsen er til tre eller fire; gæsten får dermed en så meget større og glædelig overraskelse, lyder det fra hotellets ledelse.