Rigshospitalet Patienthotel og Administration

:
november 2015
Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Facade

Bygningen indeholder patienthotel og Rigshospitalets administration. Funktionerne huses i hver tre etager, der ligger ovenpå hinanden i hver sit forskudte, V-formede volumen.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Trapper

Etagerne bindes sammen af de skulpturelle ligeløbstrapper i CRC højstyrkebeton med armering af rustfri stålfibre, der er leveret af PL Beton A/S.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Atrium

Selvom husets to funktioner kan aflæses i de vertikalt forskudte volumener, bindes huset sammen af det gennemgående atrium. 

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Lounge

Stueetagen fungerer som receptions- og loungeområde for patienthotellets brugere. Der er også restaurant og faciliteter for personale og patienter på etagen.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Administration

3. og 4. sal huser hospitalets direktion og administration i form af bl.a. regnskabs-økonomi- og kommunikationsafdelinger.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Glasvægge

De indvendige glasvægge er leveret og monteret af Wallmakers A/S. Specielt er det, at de pinolhængslede døre og karme er udført i træ. Her det store møderum på 5. sal.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Tagterrasse

Fra repræsentationslokalerne på 5. sal er der direkte adgang til en stor tagterrasse med fin udsigt udover København.

Rigshospitalet Patienthotel og Administration - Værelse

De 74 patientværelser er komfortabelt indrettet med tv, læsestole, eget badeværelse og ikke mindst direkte adgang til altan eller udeareal.

previous next

Helende arkitektur i smukke rammer

Sider

Byggefakta

Rigshospitalet Patienthotel og Administration
Juliane Maries Vej 18
2100 København Ø
Danmark

Bygherre:
Region Hovedstaden
Bygherrerådgiver:
Niras A/S, Mangor & Nagel A/S
Arkitekt:
Aarhus Arkitekterne A/S, 3XN A/S
Ingeniør:
Sweco Architects A/S
Andre aktører:
MT Højgaard A/S, Bravida Danmark A/S, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Areal:
7400 kvm.
Byggesum: 
135 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2014 - juli 2015

Trinene er synlige i siderne på de slanke atriumtrapper, der bæres af centralt placerede, dobbelte vanger. De spinkle dimensioner skyldes brugen af CRC højstyrkebeton, der udover den almindelige armering er forstærket med rustfri stålfibre. Trapperne ligger i bunden af på selve dækket, og er mellemunderstøttet midt i hvert trappeløb med stålbjælker, der går ind i dækket. Altangangene er ophængt i stålstativer, som er fastgjort til facaderne. Her er brugt rustfri armering, som giver mulighed for et tyndere dæklag, hvilket har gjort det muligt at lave altangangene væsentlig slankere end de ellers ville have været, fortæller projektleder John Holm fra PL Beton.

Glasvægge med trædøre

Væggene ind til kontorerne på 3. og 4. sal samt omkring det store møderum på 5. sal er i glas, men i modsætning til hvad man ellers ser ved hospitalsbyggeri, er karme og døre udført i træ som tilfører det kølige glas et mere naturligt præg. Væggene er leveret og monteret af Wallmakers A/S, der har specialiseret sig i anderledes og mere bæredygtige glasvægsløsninger.

- Vi mener, at der er et behov i markedet for en løsning, hvor man får træ i stedet for de sædvanlige hvide døre med metalkarme, siger Anne Brems-Pedersen, der er medejer af Wallmakers.

- Løsningerne på Rigshospitalet har mange fine detaljer omkring blandt endeafslutningerne, som vi har arbejdet meget med, det var også første gang vi har lavet dobbeltdøre. Glasset integreres usynligt i vores karme, hvor det fikseres med en gummiliste. Og så bruger vi pinolhængsler til dørene, hvilket er unikt. Det giver en mindre belastning, da døren jo via hængslet hviler direkte på gulvet, så den kommer ikke til at hænge med tiden, og så slipper man for at skulle kigge på grimme hængsler, forklarer Anne Brems-Pedersen.

Firmaet har desuden leveret de store røgglasvægge, der afskærmer balkonerne på 2. sal samt indgangspartiet til patienthotellet.

State of the art AV

En vigtig komponent i moderne ledelse og administration er faciliteter til videokonferencer og storskærmspræsentationer. Udstyret til administrationsdelen er leveret af specialisterne Audio-Visuelt Centrum A/S. Det store konferencerum på 5. sal er blevet udstyret med en videovæg bestående af 4 sammenkoblede 55 tommers skærme, der betjenes trådløst fra en PC. Et Barco ClickShare system gør det muligt at afvikle video og billeder i høj opløsning.

I det lille mødelokale på 4. sal er installeret et Cisco MX200 videokonferenceenhed med tilhørende 42 tommers skærm, der også kan bruges til præsentationer. Det store mødelokale på samme etage er blevet forsynet med en 75 tommers skærm og et Cisco SX20 videokonferencesystem med separate mikrofoner i loftet, touchpanel og et kamera med 12x zoom. Også her sørger et Barco ClickShare system for at der kan afvikles video og billeder i høj opløsning.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet, Esbjerg

Robust byggeri i organisk indpakning

Bolig

Artillerihaven

Kartoffelrækker à la mode

Børneinstitution

Bulderby

En by i børneskala

Ungdomsbolig

Campus Kollegiet

Kollegium med råt beton-look

Hospital

DNU / N2

Dagslyset vigtig del af moderne hospital

Ungdomsbolig

Finlandkaj

Ungdomsboliger på grundlag af gammelt pakhus

Forskningscenter

Force Technology

Ny fortolkning af en eksisterende bygning

Plejecenter og genoptræning

Kjellerup Friplejehjem

Plejehjem med eget uderum til alle

Uddannelsescenter

København Nord

Lyngby, London og den røde løber

Lufthavn

Lufthavn Finger C

Det bedste udgangspunkt for en lang flyvetur

Bolig

Musikhuskvarteret, etape 1

Luksuslejligheder på kajkanten

Hospital

Psykiatrisk Sygehus Aabenraa

Med lyset som ledetråd

Bolig

Strandkanten

Have til byboere

Bolig

Sønderparken, Fredericia

Omfattende sanering med tegl som face-lift