Wakeup Aarhus

:
september 2017
Wakeup Aarhus - facade

Wakeup Aarhus ligger i en tidligere kontorbygning, der er blevet totalrenoveret inden for og på facaden. Den oprindelige, modernistiske bygning fremstår atter som en moderne og urban bygning. Hotellet ligger ved banegården og Bruuns Galleri. I baggrunden ses Aarhus Rådhus.

Wakeup Aarhus - indgang

Indgangspartiet i bygningen er ikke flyttet og ligger mellem facadens faste søjlerytme. Glasudhænget markerer diskret indgangen.

Wakeup Aarhus - gavl

Gavlen mod Jægergårdsgade og M. P. Bruuns Gade. Når solen drejer omkring bygningen opstår en smuk sølveffekt. De keramiske klinker fra NBK er leveret af C2 Elements ApS.

Wakeup Aarhus - restaurant

Fra morgenmadsrestauranten er der udsyn til den livlige M.P. Bruuns Gade. Interiøret er det samme for alle Wakeup hotellerne.

Wakeup Aarhus - værelsesgang

Fra en værelsesgang er der indkig til den dobbelthøje lounge nedenunder. En meget flot detalje, som både giver lys til gangen og et fint indkig fra loungen under. Aluflam A/S har leveret glaspartiet.

Wakeup Aarhus - trappe

Trappen er bevaret fra den tidligere kontorbygning, som vidne på den stil huset tidligere rummede. Nu er loungeområdet indrettet omkring trappen, som kun går til 1. sal.

Wakeup Aarhus - værelse

Hotelværelserne rummer en seng og et skrivebord ud over badeværelset. Fra mange af værelserne er der udsigt til byen eller havnen.

previous next

Oliemøllen blev til moderne hotel

Sider

Byggefakta

Wakeup Aarhus
M. P. Bruuns Gade 27
8000 Aarhus C
Danmark

Bygherre:
Arp-Hansen Hotel Group A/S
Arkitekt:
Kim Utzon Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Arpe & Kjeldsholm A/S
Ingeniør:
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
10000 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
september 2015 - juni 2017

Entreprenørvirksomheden Arpe & Kjeldsholm har været involveret i rigtig mange hotel- og boligprojekter gennem de sidste tre årtier. I øjeblikket er virksomheden travlt beskæftiget med nye hotelprojekter og andre byggeopgaver i København, hvor opgaverne ud over rollen som totalentreprenør også omfatter bygherrerådgivning, byggemodning og infrastruktur. Firmaet har altid haft et godt samarbejde, der bygger på tillid – om det er nye kunder eller kunder gennem længere tid.

Omfattende ingeniøropgave

EKJ Rådgivende Ingeniører A/S har været ingeniører på den omfattende ombygning fra kontorhus til hotel. Ligesom Arpe & Kjeldsholm og arkitekt Kim Utzon, har de også været rådgivere ved de øvrige Wakeup hotelbyggerier. Også Lars Bundgaard fra EKJ Rådgivende Ingeniører kan fortælle om en del udfordringer ved ombygningen, ikke mindst omkring den gamle røde bygning.

Bygningens nederste tre etager overlapper med et supermarked i Bruuns Galleri, men de øverste tre etager er nedrevet bag den eksisterende facade. Bygningen er opført ganske solidt, så den har kunnet klare togtrafik under neden førhen, og med lette etagedæk til hotelværelserne, blev konstruktionen mulig, og de eksisterende tre etager, er blevet til fem. I hovedbygningen har man bevaret mest muligt, dog er de to øverste etager nedrevet og genopført.

Gavlen til Jægergårdsgade er et af stederne, hvor der har været særligt fokus på at bevare det oprindelige udtryk. Et hotel kræver meget plads til installationer, ikke mindst ventilation og aircondition, hvilket de eksisterende rammer også har skullet rumme. Ventilationsanlæg er placeret på taget, hvor de er afskærmet af vægge, så de fremstår som en integreret del af bygningen. Hele hotellet er sprinklet.

Renovering med respekt

Renoveringen af facaden udgør den mest synlige del af konverteringen fra kontorbygning til moderne hotel. Den oprindelige arkitektur fra Palle Suensons hånd har været et meget stærkt greb, der har været i stand til at ”overleve” flere renoveringer. Bygningen har været meget markant for sin tid ved opførelsen, og skalaen er blevet fint bearbejdet ved at holde den i fem etager til M.P. Bruuns Gade og trække de to yderligere etager tilbage – med en lille forskydning i gavlfacaden.

Den lange facade er opdelt i et stramt grid, der er fri af dekorationer og andet overflødigt. Søjlerne mellem vinduerne giver dog en facade med en vis dybde. Bagsiden er uden søjler, og udtrykket er et af mange eksempler på et arkitektonisk slægtskab med Aarhus Rådhus, der er tegnet i samme periode af Arne Jacobsen. Oprindeligt var facaden klædt i klinker i en lys, grå farve. Den nye facade er også i keramiske klinker, dog i en betydelig mørkere farve.

C2 Elements ApS har leveret klinkerne, der er fremstillet hos NBK i Tyskland. Ifølge C2 Elements er skærmtegl et moderne og fleksibelt valg af facade, som vinder frem mange steder. De er specialfremstillet til Wakeup hotellet i Aarhus og har ved klinkebrændingen fået en overflade, der ændrer meget karakter med lyset. Således vil den opleves mørk i gråvejr, mens solens stråler giver en sølv­effekt, der sidst på dagen glider over i en antracit grå. Den mørke farve er et element, der går igen i Wakeup hotellerne og dermed en del af Wakeups visuelle identitet.

Klinkernes form og format er designet af Kim Utzon, der har været arkitekt på Wakeup hotellet. Før ombygningen havde den nederste etage store brystninger ved vinduerne. De er fjernet, og det giver en bedre kontakt mellem stueetagen og gadelivet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 4

Sport

Aabenraa Multiarena

Dynamiske rammer  for fysisk aktivitet

Hotel og konference

Cabinn Metro

Langtid til lavpris

Bolig

Grønnedalsparken

Grøn boligfornyelse

Bolig

Grønttorvet Valby

Forår på Grønttorvet

Hotel og konference

Hvidbjerg Strand Feriepark

Strandhotel i første klitrække

Sport

Jysk Park

Stadion med elegante krumninger

Kulturcenter

Køge Kyst

Køges bagside  bliver til forside

Offentlige kontorer

Middelfart Rådhus

Nyt rådhus i svævende formsprog

Domicil

Mærsk Domicil

Maritim identitet ved havnen

Domicil

Orbicon A/S

Ægte grønt

Bolig

Pærelunden

Fart på Trekroner

Offentlige kontorer

Storstrøm Fængsel

Stjerneformet fængselsby

Skole

Sønderlandsskolen

Spektakulær legeplads  på taget

Bolig

Tibberupparken afd.6

Almene boliger i fællesskabets tegn

Hotel og konference

Wakeup Aarhus

Oliemøllen blev til moderne hotel