Wakeup Aarhus

:
september 2017
Wakeup Aarhus - facade

Wakeup Aarhus ligger i en tidligere kontorbygning, der er blevet totalrenoveret inden for og på facaden. Den oprindelige, modernistiske bygning fremstår atter som en moderne og urban bygning. Hotellet ligger ved banegården og Bruuns Galleri. I baggrunden ses Aarhus Rådhus.

Wakeup Aarhus - indgang

Indgangspartiet i bygningen er ikke flyttet og ligger mellem facadens faste søjlerytme. Glasudhænget markerer diskret indgangen.

Wakeup Aarhus - gavl

Gavlen mod Jægergårdsgade og M. P. Bruuns Gade. Når solen drejer omkring bygningen opstår en smuk sølveffekt. De keramiske klinker fra NBK er leveret af C2 Elements ApS.

Wakeup Aarhus - restaurant

Fra morgenmadsrestauranten er der udsyn til den livlige M.P. Bruuns Gade. Interiøret er det samme for alle Wakeup hotellerne.

Wakeup Aarhus - værelsesgang

Fra en værelsesgang er der indkig til den dobbelthøje lounge nedenunder. En meget flot detalje, som både giver lys til gangen og et fint indkig fra loungen under. Aluflam A/S har leveret glaspartiet.

Wakeup Aarhus - trappe

Trappen er bevaret fra den tidligere kontorbygning, som vidne på den stil huset tidligere rummede. Nu er loungeområdet indrettet omkring trappen, som kun går til 1. sal.

Wakeup Aarhus - værelse

Hotelværelserne rummer en seng og et skrivebord ud over badeværelset. Fra mange af værelserne er der udsigt til byen eller havnen.

previous next

Oliemøllen blev til moderne hotel

Sider

Byggefakta

Wakeup Aarhus
M. P. Bruuns Gade 27
8000 Aarhus C
Danmark

Bygherre:
Arp-Hansen Hotel Group A/S
Arkitekt:
Kim Utzon Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Arpe & Kjeldsholm A/S
Ingeniør:
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
10000 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
september 2015 - juni 2017

Roligt facadeudtryk

Det færdige resultat med de klinkebeklædte facader ser flot og helstøbt ud, men det har krævet en del forudgående arbejde. Aluflam A/S har stået for opretning af den eksisterende facade og monteret et skinnesystem til ophæng af klinkerne. Derudover har firmaet monteret klinkerne, der særligt omkring søjlerne har krævet stor nøjagtighed. Lukningsentreprisen har også omfattet alu-lameller ved den øverste etage, sålbænke og lysningspaneler. Det flotte, enkle indgangsparti med glasudhæng og automatiske døre har Aluflam også stået for. Ved de 315 værelser er vinduerne udført med et specielt sikkerhedsopluk og med skjult vinduesopluk, der giver et roligt udtryk til den samlede facade. Indenfor har Aluflam også været på banen med levering af store glaspartier, heriblandt brandglaspartier.

Stilfuld indretning

I hotellets indgangsetage ligger receptionen og et stort loungeområde, hvor der både er bløde sofaer og tv og et sted med computere til rådighed. Indretningen er moderne og elegant. Det er den samme indretning, der går igen i alle Wakeup hoteller, hvorved konceptet bliver tydeligt i fremtoningen og genkendeligt for gæsterne. I lobbyen er der indrettet med egetæpper af grafisk mønstrede tæpper designet af Marco Piva.

Wakeup hotelkonceptet tilbyder sine gæster morgenmad, men der er ikke bar og restaurant, som man finder i traditionelle hoteller. Området for morgenmadsservering er rummeligt og med store vinduespartier til gaden, hvor man kan følge færdslen i gaden fra morgenstunden. I korridorerne er der lagt Highline 1400 80/20 tæpper, med et flot kontinuerligt mønster på sort baggrund designet af Marco Piva også fra Egetæpper. Firmaet har også leveret tæpper til alle de øvrige Wakeup hoteller.

Værelset

Hotelværelset er indrettet til en god nats søvn. Værelserne på de øverste etager har udsigt til enten byen eller havnen, og har derfor også meget dagslys. Værelserne har egetæpper af typen Hammer Graphic 1300 80/20 med akustisk backing. Badeværelset er velfungerende og transparent. Badekabinerne er præfabrikerede og transporteret horisontalt ind i den eksisterende bygning. Alle badekabiner er leveret af Badelement ApS.

Om designet af badekabinerne fortæller firmaet:

– Badekabinerne er alle fuldt udstyrede med sanitet, gulvvarme, vægoverflader og belysning. I tilfældet Wakeup hoteller leverede vi ydervægge i buet glas, hvilket er karakteristisk for denne hoteltype hos Arp Hansen Group. Badekabinerne har tillige buede glasskydedøre, der omkranser brusenichen samt glasskydedør ind til badekabinen.

Der er granitbordplade med underlimet vask, hængekloset, stort spejl og indbygningsspots som belysning. Badelement ApS har tidligere leveret til Wakeup på Kalvebod Brygge og i Borgergade i København.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 4

Sport

Aabenraa Multiarena

Dynamiske rammer  for fysisk aktivitet

Hotel og konference

Cabinn Metro

Langtid til lavpris

Bolig

Grønnedalsparken

Grøn boligfornyelse

Bolig

Grønttorvet Valby

Forår på Grønttorvet

Hotel og konference

Hvidbjerg Strand Feriepark

Strandhotel i første klitrække

Sport

Jysk Park

Stadion med elegante krumninger

Kulturcenter

Køge Kyst

Køges bagside  bliver til forside

Offentlige kontorer

Middelfart Rådhus

Nyt rådhus i svævende formsprog

Domicil

Mærsk Domicil

Maritim identitet ved havnen

Domicil

Orbicon A/S

Ægte grønt

Bolig

Pærelunden

Fart på Trekroner

Offentlige kontorer

Storstrøm Fængsel

Stjerneformet fængselsby

Skole

Sønderlandsskolen

Spektakulær legeplads  på taget

Bolig

Tibberupparken afd.6

Almene boliger i fællesskabets tegn

Hotel og konference

Wakeup Aarhus

Oliemøllen blev til moderne hotel