Horsens Vand
Alrøvej 11
8700
Horsens
Danmark
På øverste etage har arealbehovet været størst, hvorfor bygningen udkrager mod vest og delvist mod syd (ved indgangen). Udkragningen skaber en fin ankomstsituation og naturlig skygge til laboratorierne nedenunder. Skråtstillede søjler langs facaden giver karakter og liv til den vestlige facade. Arkitektonisk får bygningen en pondus som betydningsfuld forsyningsvirksomhed med rationelle funktioner og en tilpas modvægt til husets geometriske form og vandrette vinduesbånd. Erfaren entreprenør Horsens Vands nye bygning er udført i totalentreprise med Totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen a/s, GPP Arkitekter, COWI og By Munch By- og Landskabsdesign. KPF Arkitekter har været bygherrerådgivere. Entreprenørfirmaet JFP.dk har hovedsæde i Herning, men har netop tilføjet et kontor i København. Firmaet har 40 års historie og erfaring særligt som hovedentreprenør og har egenproduktion indenfor murer- og tømrerfaget.
I øjeblikket arbejder de som storentreprenør på DNU, Det Nye Universitetshospital i Skejby, men ellers er palletten bred med opgaver fra boliger til skoler og renoveringer. Projektchef Simon No Johansen fortæller, at der har været et rigtigt godt samarbejde undervejs og resultatet er blevet meget tilfredsstillende. Særligt fremhæver han facaderne med røde teglstensskaller i stablet forbandt. Det homogene materiale samler bygningen men tilføjer også stoflighed og et fint slægtskab til omgivelserne.