Den Nye Tobaksfabrik

Når man i dag bevæger sig ned af Haldansgade, mødes man lige før Hans Tausens Kirke af et hus, der fuldstændigt skiller sig ud fra alt andet i området, men ikke desto mindre passer sømløst ind, fordi proportionerne, formsproget og farverne spiller sammen med områdets skala, struktur og stoflighed. Det var i forbindelse med renoveringen af C.W. Obels gamle tobaksfabrik fra 1921, at man øjnede muligheden for at rydde op på grunden og opføre et nyt kontorhus ved siden af den eksisterende bygning.

Hus som infill

- Der var potentiale med den tomt, der lå på byggegrunden, og vi ville samtidig gerne skille os af med nogle bygninger af kedelig karakter. Vi tog derfor fat i Kasper Danielsen (leder af tegnestuen Danielsen Architecture, red.) og fremlagde vores ide om at få den bestående bygning i spil som kontorhus samt bygge et nyt hus som et in-fill. Det var vores udfordring til Kasper, forklarer C.W. Obels tekniske direktør Kim Frejlev. Kasper Danielsen fortsætter:

- Og det har været et specielt infill at udforme, for på den ene side vil man gerne bygge et nutidigt hus, samtidig med at området på den anden side har et meget stærkt arkitektonisk udtryk i forvejen. Som udgangspunkt er det jo ikke noget problem at bygge et hus på et givet antal kvadratmeter og leje det ud, men når man skal bygge i sammenhæng, kan man nemt bygge noget, der kommer til at ligge og konflikte.

Taget favner bygningen

Bygningens stærkeste kendetegn er det rødbrune foldede tag af tombak, en vejrbestandig zink/kobberlegering, monteret på en spærkonstruktion i limtræ. Fra bygningens øverste sal giver taget en imponerende indramning af byens tage og tårne og en fornemmelse af, at Den Nye Tobaksfabrik altid har ligget her. En effekt, der ikke er letkøbt. Kasper Danielsen forklarer:

- Det spændende for os ved at lave et infill, er at finde det overordnede tema i et område og så anvende det på en eller anden måde. I dette tilfælde er det de foldede tage. Hvis du ser på bygningerne heromkring, er det gennemgående tema, at tagene folder sig ud over husene, de favner bygningerne, både de klassiske boligkarreer og kirken har hver deres særegne tagfold. Her er alle mulige varianter, og vi skabte vores eget, siger Kasper Danielsen.

Ud fra et grundigt studium af områdets typologi og fortolkning af formelementer og stoflighed er det lykkedes arkitekten at skabe en bygning, der passer smukt ind, samtidig med at den hviler i sit eget formsprog: Kasper Danielsen fortsætter:

- Det rødbrune motiv er et andet element, der går igen i alle områdets røde teglsten og murværk. Her genopfandt vi også motivet ved at arbejde med samme nuancer, men med en ny stoflighed, tombak, som vi har beklædt tag og gavl med.

På denne måde har man ikke bare skabt et smukt hus, men formår også at få beskueren til at se byen med nye øjne.

Uafbrudte glasskiver

Arkitekten havde den vision for glasfacaden, at den skulle stå som en ren glasskive, det vil sige med meget spinkle sprosser, ved at anvende structural glazing-teknikken. Dette er et formsprog, som tegnestuen også brugte i forbindelse med formgivning af den ny forbindelsesfinger til Københavns Lufthavn. Denne type glasfacadesystem har ikke normale facadeprofiler og glaslister i den udvendige overflade. I stedet bliver glasset monteret direkte på en bagvedliggende konstruktion fastgjort på bygningens bærende skelet af etagedæk og søjler fra Spæncom.

Derudover ønskede man en høj grad af refleksion i glasset, dels for at mindske indsynet til de bærende elementer, dels for at virke som solafskærming, dog uden at man gjorde bygningen for mørk. Dette krævede et tæt samarbejde med flere underentreprenører, og mange afprøvninger af glaslegeringer gennem mockups. Bestræbelser, der har resulteret i et smagfuldt facadeudtryk.

Elegante fuldglasvægge

De fleksible storrum er inddelt meget æstetisk med Deko FG fuldglasvægge og skydedøre af hærdede glasskiver uden synlige karme, hvilket understøtter arkitektens vision om det store og åbne, gennemlyste plan.

- Det er spændende at se, at selvom man sætter glasvægge op, kan man stadig beholde luftigheden, kommenterer Kasper Danielsen.

Fuldglasvæggene inddeler bygningens møderum, mens en stor glasvægge går på langs med byggeriet og deler arbejdspladser fra et tekøkken med farverige barborde og elegante barstole. Ydermere har systemet givet mulighed for, at man har kunnet ilægge skørter i loft, sådan at lejerne selv vil kunne skabe skillerum efter behov.

Præcis byggestyring

I den daglige styring af projektet har bygherren benyttet sig af Albæk Byggerådgivning, som har sørget for, at byggeriet blev koordineret og gennemført, så det blev økonomisk og tidsmæssigt optimeret. Henrik Møgelgaard, Albæk Byggerådgivning, forklarer:

- Vi har systematisk holdt hånd i hanke med byggeriets fremdrift og set problemerne henne om hjørnet, før de opstod. At vi har holdt fingeren på pulsen har betydet, at vi har kunnet informere både bygherre og totalentreprenøren, og derefter fundet løsninger, der fik os på ret køl igen. Vi har altså siddet på sidelinjen og overvåget, at det hele har kørt, som det skulle.

Et stort plus for byggeriet har været, at man tidligt har fundet lejere til næsten alle kvadratmetre. Det har betydet, at man i stedet for at stoppe op efter råhuset, har kunnet have en fortløbende proces i byggeriet, hvor Albæk Byggerådgivning har holdt møder med og varetaget de kommende lejeres interesser i forhold til indretningen.

Transparent totalentreprise

En stor del af byggeriets succes må tilskrives det tætte samarbejde og tillidsforhold, der har været mellem alle parter fra et meget tidligt stadie i byggeriet gennem en velfungerende partneringsmodel med åben økonomi. Willy Rasmussen, direktør for WR Entreprise, der har været totalentreprenører, fortæller:

- Der blev ikke udviklet et færdigt tegningssæt af rådgivere, inden vi kom i spil. Derfor kunne vi fra start være med til – i tæt samarbejde med bygherre og arkitekt – at skabe et projektmateriale, der matchede de økonomiske og tekniske konditioner. Dette har den konsekvens, at der ikke senere skulle omprojekteres, når tegningerne mødte virkelighedens kår. Det er jo egentlig også den rolle,  begrebet totalentreprenør dækker over.

For Willy Rasmussen har det vigtigste været åbenhed og tillid, for det er sådan, man får skruet projekter sammen, der fungerer hele vejen igennem.

- Der er ikke nogen, der kan alt, arkitekten er god til at få nye ideer, se tingende og forme. Ingeniørerne kan noget regneteknisk, og så er der endelig totalentreprenøren, der kan se, hvordan man kommer frem til resultat på den logistisk og økonomisk set mest fordelagtige måde. Disse parter må arbejde tæt sammen, og derfor er man nødt til at sætte sig ned sammen med bygherre og drøfte disse ting. Det er, som jeg ser det, den eneste måde, man levere et produkt til den rette pris og kvalitet, siger Willy Rasmussen.

Stramme rammer

Byggeriet har været et eksempel på, hvordan en gennemtænkt idé og god kommunikation kan åbne op for dispensationer i forhold til lokalplanen, der giver nyskabende arkitektur.

- Skulle byggeriet have fulgt den stramme lokalplan, ville bygningen have haft en bredde på ti meter, der ville ramme ind på gavlen af Den Gamle Tobaksfabrik i en ret vinkel. Det syntes vi var synd, og det har myndighederne senere også bekræftet, forklarer Kim Frejlev.

I stedet for at lukke af mod gaden, ligger Den Nye Tobaksfabrik i forlængelse af FTF-A’s domicil på Snorresgade, med et skråt afskåret hjørne ind mod den eksisterende gavl på Den Gamle Tobaksfabrik. Dermed åbner man op og skaber en lille plads mellem den næsten tre meter høje, imponerende nye indgangsdør og den smukke eksisterende gavl med de hvidsprossede vinduer. Kasper Danielsen fortsætter: