Vadehavscentret

De stråtækte tage er en del af dansk byggekultur – ikke mindst langs Vadehavskysten – alligevel bliver man slået af forbavselse, når man ser det nye stråtækte museums- og formidlingscenter i Vester Vedsted uden for Ribe.

Her er de rustikke strå og tækkerør nemlig ikke kun anvendt til taget. De dækker også de ydre vægge. Dette usædvanlige arkitektoniske greb resulterer i en organisk bygning med meget markante skulpturelle egenskaber. Bag idéen står Dorte Mandrup Arkitekter, der vandt projektet i konkurrence blandt 41 arkitektvirksomheder, og som på smukkeste vis har skabt et bygningsanlæg i harmoni med det flade og vindblæste landskab.

Arkitekterne har fortolket og videreført den lokale byggetradition, men de har på ingen måde tegnet et tilbageskuende projekt. Vadehavscentret er tværtimod et innovativt bygningsværk, der i høj grad peger frem. Det er, som museets leder og naturvejleder Klaus Melbye udtrykker det: ”Et center med stor wow-effekt”. Han mener, at arkitekturen både er ny, bæredygtig og vovet, og han tøver slet ikke med at kalde Vadehavscentret for en af Nordeuropas smukkeste udstillingsbygninger.

Miljøvenlige byggematerialer

Vadehavscentret, der danner ramme for en unik udstilling om Vadehavet og den fascinerende fortælling om 12 mio. trækfugles rejse fra nord til syd – og tilbage igen – bestod tidligere af et mindre udstillingslokale og en lade, som nu er ombygget og tilbygget med større udstillingsfaciliteter samt undervisnings- og aktivitetslokaler, værksteder og laboratorier. Centrets bygninger er placeret som en trelænget gård, og den nye formidlingsbygning ligger som en selvstændig bygning tæt på den øvrige bebyggelse. Bygningskomplekset er bundet sammen med en sammenhængende boardwalk udført i ThermoWood. Nybygningerne har stråtækte tage og vægge, mens den eksisterende hovedbygning udvendigt er blevet beklædt med Robinia-trælister, der er et miljørigtigt alternativ til trykimprægneret træ. Den eksisterende lade er revet ned – dog er den eksisterende skolebygning bevaret og fremstår som oprindeligt med vandskurede hvide vægge og rødt tegltag.

– Det er de anlægsvalmede tage, der samler bebyggelsen, så museet nærmest vokser op af landskabet. De bløde, stoflige tækkerør er skulpturelt bearbejdet med lange præcise snit, for at skabe skærmende udhæng og for at etablere et harmonisk møde mellem de diagonale og vertikale flader, lyder det fra arkitekterne, der uddyber:

– Syd for udstillingsbygningen har vi placeret den nye formidlingsbygning i en samlet længe parallelt med den eksisterende formidlingsbygning, som rummer to formidlingslokaler og naturvejlederkontor samt et uopvarmet lade- og værkstedsområde. Den nye vinkeltilbygning omfavner de eksisterende bygninger, således at der opstår et homogent hele.

Arkitekterne har lagt stor vægt på af skabe et naturligt forhold mellem flade og form – mellem den givne natur og bygningsmassen. Visionen er at føje til uden at tage magten fra omgivelserne.

Innovation og tradition

Valget af strå og tækkerør som det dominerende byggemateriale skal ses i lyset af museets placering i det flade landskab. Både arkitektur og materialevalg sætter fokus på den stoflige skønhed og den funktionelle robusthed.