Vadehavscentret

:
marts 2017
Vadehavscentret - Den indre gård

I den indre gård, hvor gæsterne kan søge ly og læ for vestenvinden, bliver der anlagt en tundrahave.

Vadehavscentret - Ankomstfacaden

Ankomstfacaden mod nord har et skarpt skåret snit og trækker sig på den måde tilbage, så der skabes en overdækket boardwalk, der leder hen til bygningens nye hovedindgang.

Vadehavscentret - Beklædningen

De eksisterende bygninger er blevet beklædt med Robinia-lister, som patinerer smukt ligesom tækkerørene.

Vadehavscentret - Tækkerørene

Der er anvendt ikke mindre end 25.000 bundter tækkerør og 36 km Robinia-lister til Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Vadehavscentret - Udstillingsdesignet

Udstillingen i Vadehavscentret fortæller den enestående historie om vadehavet og de millioner af trækfugle, der hvert år gæster området. Her en kunstnerisk fortolkning af fænomenet sort sol. Det er Johansson & Kalstrup, der har stået for bygherrerådgivningen i forbindelse med udstillingen. For udstillingsdesignet står Jac Studio og No Parking.

previous next

Vadehavscenter med wow-effekt

Sider

Byggefakta

Vadehavscenter med wow-effekt
Okholmvej 5
6760 Ribe
Danmark

Bygherre:
Esbjerg Kommune
Bygherrerådgiver:
Fuldendt, Rådgivende Ingeniører
Totalrådgiver:
Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Arkitekt:
Dorte Mandrup Arkitekter ApS, Marianne Levinsen Landskab ApS
Hovedentreprenør:
Bo Michelsen A/S
Ingeniør:
Anders Christensen Rådgivende Ingeniører ApS, Steensen Varming ApS
Areal:
2800 kvm.
Byggesum: 
53 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2015 - december 2016

Begejstringen for de organiske byggematerialer er til at få øje på, også hos Esbjerg Kommune, hvor bygningskonstruktør Lilli Lindberg fra Teknik og Miljø kan fortælle, at de tre danske tækkefirmaer, der har stået for at løse den udfordrende opgave, har været på kursus i Holland, hvor der er tradition for at lave tækkede vægge. Den lodrette tækning og overhænget med et knæk på 62 grader blev fra starten anset som en næsten umulig udfordring.

– Der er udelukkende anvendt danske strå og rør. På de lodrette flader og overhænget – 600 kvm i alt – er der brugt korte tækkerør fra Ringkøbing Fjord, og på de 1.900 kvm skråtagflader er der anvendt tækkerør fra Limfjorden, siger Lilli Lindberg, der supplerer med oplysningen om, at der er lavet en såkaldt lollandsk mønning – en spidsryg af strå, som er syet på kobberhønsenet. I alt er der anvendt 25.000 bundter tækkerør.

– Tækkerørene har godt 50 års levetid eller mere, og de har den store fordel, at de patinerer smukt, fortæller Lilli Lindberg.

Der er generelt lagt stor vægt på materialer, der patinerer flot, og som med årene blender mere og mere ind i landskabet. Valget af Robinia-træ – 36 km trælister i alt – skal også ses i dette lys. Træsorten er vejrbestandig med en lang udendørs levetid, ligesom den i kraft af sin naturlige imprægnering er meget miljøvenlig.

Alle materialer – både indvendig og udvendig – udstråler en robusthed, som matcher tækkerørene. Indvendig er der anvendt Robinia-lister på nogle af væggene.

Egetræskarme, troldtekt, fiberforstærket flydebetongulve, hvidmalede gipskonstruktioner på bagvedliggende krydsfinerplader, akustikpudsede lofter og synlige installationer, der fuldender billedet af et uhøjtideligt og rustikt museum.

Specielle løsninger

Den helt unikke arkitektur og ikke mindst valget af strå og tækkerør har krævet et helt nyt mindset fra både ingeniører og håndværkere.

– Det har været en meget spændende opgave at være involveret i, og vi har imødegået de mange ud­­fordringer inden for den økonomiske ramme, fortæller Rasmus Toppel fra Anders Chris­tensen Rådgivende Ingeniører ApS, der har været ingeniør på det bygningstekniske i forhold til tag- og facadeelementer. Her er det ikke mindst den skulpturelt formede tagflade, som har fordret nytænkning.

– De bagvedliggende konstruk­tion­er er gransket nøje, og vi har hele tiden holdt os arkitektens vi­sion for øje, udtaler Rasmus Toppel.

– I den fase fik vi talt os frem til nogle teknikker, der har gjort det muligt at koble tækkerørene til de bærende konstruktioner, som består af trækassetter og stålrammer, forklarer Rasmus Toppel.

Der har generelt været stor forståelse fra rådgivernes og entreprenørerne side for arkitekternes vision, således også fra Steensen Varming, der har været ansvarlig for el, vvs og ventilation i museumscentret. Herfra lyder det, at det har været en udfordring at balancere arkitekturens enkle udtryk og de naturlige materialer med de mange tekniske installationer, som er nødvendig for en moderne udstillingsbygning – det gælder bl.a. udluftning i undervisningslokaler, belysning af udstilling­er og AV-udstyr i biografen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference