Egedal Rådhus og sundhedscenter

:
januar 2015

Jyllands Markisefabrik A/S har monteret integrerede markiser bl.a. i Bryllupssalen.

Al hoved- og detailafsætning af modullinier til byggeriets montage er foretaget af Landinspektørfirmaet LE34, og specielt facaderne har været en udfordring. Her er der brugt naturskifer.

Borgerne kan frit bevæge sig op på 1. sal i Rådhuset og bl.a. kigge ned i byrådssalen gennem en glasvæg.

Byrådssalen ligger på Borgertorvet og er blevet udsmykket af kunstneren Malene Landgreen.

Lafuco A/S har leveret og monteret de 1.200 kvm indvendige glasvægge i byggeriet, bl.a. i rundt møderum som fuldglasvæg.

previous next

Rådhus med talje

Egedal Rådhus og Sundhedscenter er Danmarks første kombinerede rådhus og sundhedscenter. Det er skabt, så borgerne bogstaveligt talt kommer tæt på demokratiet

Byggefakta

Egedal Rådhus og Sundhedscenter
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Danmark

Bygherre:
Egedal Kommune
Bygherrerådgiver:
Erik Møller Arkitekter A/S, MOE A/S, Signal arkitekter ApS
Arkitekt:
Henning Larsen Architects A/S
Totalentreprenør:
Züblin A/S
Ingeniør:
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingenirører A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S
Areal:
12000 kvm.
Byggesum: 
231 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2013 - november 2014

Traditionelt set har man refereret til skibe med feminine stedord. Hvis Egedal Rådhus og Sundhedscenter var et skib, ville det også have været en ‘hun’. For selv om hun fremstår mørk og solid i sit udtryk, så har ‘damen’ sandelig talje og flere andre feminine og elegante træk.

Det er Henning Larsen Architects, der står bag arkitekturen til Danmarks første kombinerede rådhus og sundhedscenter. Det er de tre tidligere kommuner, Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum der efter kommunalreformen, som trådte i kraft tilbage i 2007 og blev til Egedal Kommune, nu har valgt at bo under samme tag med alle 550 medarbejdere. De tre tidligere rådhuse sætter kursen mod henholdsvis almene boliger og kulturhus/bibliotek.

Tanken bag arkitekturen i det nye rådhus og sundhedscenter har været at skabe et ‘borgernes hus’, der indbyder til inddragelse, aktiviteter og nærdemokrati.

Beklædt med skifer

Rådhuset og sundhedscenteret er to separate bygninger i to forskellige højder – men altså alligevel med forbindelse til hinanden, så de rent bygningsmæssigt ‘holder i hånd’. Der er direkte og niveaufri adgang fra rådhuset til sundhedscenteret.

Begge bygninger er beklædt med blågrå naturskifer, hvortil der er benyttet et nyt montagesystem til de 5.000 kvm facade. Systemet er udført i rustfrit stål og aluminium, og består af vinkler, der monteres med en særlig kuldebros-afbrydelse på betonen. Her har håndværkerne monteret 280 mm. isoleringsbatts i et lag. Afsluttende er der monteret lodrette og vandrette lange aluprofiler. Til sidst er skiferpladerne hængt op og fastgjort med en speciel krog.

Al hoved- og detailafsætning af modullinier til byggeriets montage er foretaget af Landinspektørfirmaet LE34, og specielt facaderne har været en udfordring. Derudover har firmaet foretaget afsætning af modullinier og koter i alle etager, kontrolmålinger af konstruktioner, afsætning til haveanlæg og udendørs anlæg og til byrummet omkring bygningen.

Slank om livet

Tager man et isoleret kig på det femetagers høje rådhus, har bygningen flere knæk, så den ellers kubistiske form bliver opløst. Bunden er basen, der er ‘hæftet’ sammen med en top ved hjælp af et bælte af vinduespartier. Og netop vinduespartierne er husets talje, da de er trukket ind i forhold til både bund og top, hvilket gør bygningen slank om livet. Toppen har yderligere et sammenfald på midten øverst, så det skråner ud i hver sin retning. Vinduesbæltet er med til at give et let udtryk og mere feminint udtryk i den mørke facade.

Tæt på beslutningstagere

Det mørke udvendige udtryk bliver mødt af et anderledes imødekommende lyst indtryk indenfor. Sort, hvid, firkantet og rundt er de fire trumfer, der her går igen. Her er runde søjler, runde og firkantede møbler, en rund skranke til Borgerservice og en stribe firkantede borger-mødelokaler samt et enkelt rundt. Fra torvet er der udsigt hele vejen op til taget. Det er Spæncom A/S, der har leveret Xtrumax huldæk, søjler og bjælker.

Som borger træder man direkte inde på Borgertorvet, hvor det naturligvis handler om at betjene borgerne. Lige ved siden af skranken til Borgerservice ligger byrådssalen – borgerne er så tæt på demokratiet som muligt. Byrådssalen er en kerne på torvet med otte meter høje foldedøre samt en 42 kvadratmeter udsmykning af kunstneren Malene Landgreen. Hun har valgt at kombinere flere stærke farver, der automatisk virker dragende set i lyset af det ellers hvide-sorte hus.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 6

Hotel og konference

Aalborg Airport Hotel

Lufthavnshotel med kontorfaciliteter

Uddannelsescenter

C.F. Tietgen Boksen

Handelsskolen. der blev multiaktiv

Uddannelsescenter

Campus Vejle

Undervisningsrum med et råt præg

Sport

DGI-Huset

Idrætshus i ny, åben version

Hospital

DNU

Logistik på højt plan

Bolig

Fladstrandsparken

Træhuse med grøn fremtidssikring

Butikscenter

Frederiksborgcentret

Multihus med vokseværk

Ungdomsbolig

Grådyb Kollegiet

Kollegie-tårn med panoramisk udsyn

Bolig

Henriksholm

Familieliv tæt på naturen

Bolig og butik

Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavn Gilleleje - en by i byen

Forsyningsanlæg

Nordvand

Miljørigtig og robust

Bolig

Ringgården

Identiteten genstartet i Ringgårdens første afdeling

Ungdomsbolig

Sankelmarksgade

Ombygning med respekt for historien

Uddannelsescenter

Syddansk Universitetsbibliotek

Fremtidens universitetsbibliotek på plads på SDU

Bolig

Sønderparken

Gamle boligblokke i ny indpakning