Digterparken
Tove Ditlevsens Vej 2
8500
Grenaa
Danmark
De raffinerede tagafslutninger er effektivt udnyttet, idet den bukkede flade skjuler affaldsrum og flugtvejstrapper. Kreativiteten har i det hele taget måttet i brug for at få plads til ventilation og sprinkling med de gældende højdegrader for byggeriet. Teknikskabe er placeret på gangene, så det er muligt at udføre servicearbejde uden at forstyrre beboerne.
Råhuset til Digterparken har været en totalleverance fra Fårup Betonindustri A/S. Den har omfattet vægge, dæk, trapper og badekabiner. Sidstnævnte er leveret gennem Bad Element A/S, heraf nogle i en handicapvenlig udgave og dermed en vægt på 10 ton, som gav montørerne en ekstra udfordring. Badeværelserne er med fliser på vægge og gulv, indbyggede spots, Pressalit Care-udstyr m.m.
Fårups facadeelementer er skjult bag et lag udvendig isolering afsluttet med hvid Sto facadepuds, som er smuds- og algeafvisende. Taget er sinusstålplader, afsluttet med lister og tagpap. De nedkrængede tagflader yder en effektiv vindafskærmning.
Alt kommer på plads, og der er indflytning i løbet af efteråret, hvor overfladerne desuden forsynes med kunst og farver som supplement til skoven, som der stadig er masser af herude på Jyllands næsetip, skulle vi hilse og sige.