Gåsetårnskolen
Chr. Richardtsvej 33
4760
Vordingborg
Danmark
Til gengæld er der gjort en solid indsats for at undgå de konstruktioner, der førte til udbredelsen af skimmelsvamp. Først og fremmest et tidssvarende integreret ventilationssystem, der ligger skjult under loftbeklædningen. Dette har også stillet krav til planlægningen af arbejdet, ikke mindst udskiftningen af tagkonstruktionen, som er foretaget etapevis netop for at minimere risikoen for, at der skulle komme fugt ind. Lidt af en bedrift i sig selv, det fugtige vejr, der har domineret i hele byggeperioden, uanset årstid.
En rundvisning i de nye lokaler efterlader ingen tvivl om, at det er gode og solide rammer, der fremover venter eleverne. Der er lagt vægt på kvalitet i materialevalg og alt bærer præg af dygtigt håndværksarbejde. Skolens afdelinger er indrettet således at klasselokalerne ligger gruppevis, med et større fællesrum som midtpunkt. Klasselokalerne er rummelige og meget indbydende.
Også her har arkitekten løst en opgave til alles tilfredshed. Nemlig et stort ovenlysvindue i bunden af hvert lokale, der sikrer et optimalt lysindfald.
- Vi har bevidst søgt en løsning, der sikrer en god balance mellem sidelys og ovenlys, fortæller Poul Qvist Hansen.
Skolens centrale midtpunkt er den store fællessal, der er placeret centralt på skolens område. Et stort og rummeligt lokale, der både kan anvendes til fællesarrangementer, samlingssted for eleverne og til eksamenslokale. Det ligger i direkte tilknytning til skolens rummelige bibliotek og et særligt arrangement på skolen, et vandbassin, der ligger som en indsø mellem fire bygninger. Lukket af for omverdenen, men dog ikke mere, end en andefamilie er faste beboere i sommerhalvåret.