Blue Water Dokken
Gl. Vardevej 82
6700
Esbjerg
Danmark
- Det betyder, at man ikke mister så mange tilskuerpladser i de tilfælde, hvor der kræves, at man sætter en scene op. Her vil man kun miste den nederste del. Fordelingen betyder også, at alle pladser er scene-vendte og dermed kan udnyttes fuldt ud. I det hele taget er der arbejdet med at få så gode sigtelinjer for publikum som muligt, forklarer han.
Også lydkonstruktionen i taget er hentet fra Boxen. Her er perforerede stålplader med til at sikre den gode akustik i den store hal.
For at få logistikken til at fungere optimalt ved scene-arrangementer, er der placeret en stor port i bagenden af hallen, så det er let at få ting ud og ind.
Alle publikumstoiletter er placeret nær banen, ligesom de alle har to døre for at undgå ‘trafikpropper’. Ingen gider jo gå glip af lige netop dét øjeblik, hvor favoritholdet scorer, og derfor er der ingen unødvendig tid at spilde.
- Folk skal kunne komme hurtigt til og fra toiletterne. Hvis ikke de kan nå at komme ud på det lille hus i pausen, så går det også ud over salget i hallen. Så der er god økonomi i det, smiler Poul Nielsen.
J. Langkjær Stålbyg har projekteret og leveret mere end 300 tons stålkonstruktioner til byggeriet. Udover taggitterspærene, som har en spændvidde på godt 50 meter, har firmaet leveret søjler og bjælker i facader og gavle samt diverse stålkonstruktioner til forstærkning af eksisterende betonkonstruktioner.