Dybbøl-Hallen
Aabenraavej 25
6400
Sønderborg
Danmark
Over indgangspartiet ind til selve hallen er der opsat et farverigt kunstværk udført af Per Arnoldi. Værket er til fri fortolkning, men mange har set det som symbolet på den dansk-tyske grænsebom, forklarer Claus Eggert.
Selve idrætshallen – eller kamppladsen om man vil – er udført som en dobbelthal med plads til 2.200 tilskuere ved idrætsarrangementer, og 3.000 tilskuere til f.eks. koncerter og foredrag. I begge ender af hallen er der monteret teleskoptribuner, der let kan skubbes tilbage, hvis arrangementet kræver gulvplads frem for siddepladser. Troldtekt vægbeklædning og cementspånplader i hallen er leveret af Deko.
Bag tribunerne er der indrettet store opbevaringsrum til redskaber, bolde og møbler, der ikke er i brug. Rummene fungerer også som vareindlevering, og deres diskrete placering er med til at bevare hallens lette udseende.
Alt i alt har Dybbøl fået en hal, der opfylder alle nutidens krav om komfort og multifunktionalitet. Så nu kan modstanderne bare komme an.