Multihus - Nærum Gymnasium

:
september 2015
Multihus - Nærum Gymnasium - Front

Nærum Gymnasiums nye multihus er udformet som en ellipse. Huset er tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S.

Multihus - Nærum Gymnasium - Gangbro

På sydsiden er der en gangbro til indgangen. J. Langkjær Stålbyg A/S står bag og har endvidere lavet stålkonstruktionen til solcelletaget.

Multihus - Nærum Gymnasium - Trappe

80 pct. er støbt in situ, heriblandt trappen op til 1. sal.

Multihus - Nærum Gymnasium - Indvendigt

Multihuset har en fælles kerne, som de øvrige lokaler er bygget op omkring. Udenfor bliver der anlagt en kombibane af Brdr. K. Hansen A/S.

Multihus - Nærum Gymnasium - Omgivelser
Multihus - Nærum Gymnasium - Tag

Taget består af to dele. Et sedumtag med en ‘hat’ beklædt med solceller. Dronefoto af Ole Heiselberg.

Multihus - Nærum Gymnasium - Balkon

De mange skæve former er lykkedes for IC arkitekter as og EK Entreprise at føre næsten kompromisløst ud i livet i forhold til de oprindelige tegninger.

Multihus - Nærum Gymnasium - Skabe

Et rum med fleksible aflåste skabe, der kan hver i sig kan bruge af alle elever med deres egne koder. Rummet ligger i underetagen/kælderen og er tilknyttet fitnessrummet og yogarummet, når kroppen skal trænes.

Multihus - Nærum Gymnasium - Undervisning

Et af undervisningslokalerne er et dobbelthøjet rum, hvor man fra 1. salen kan kigge ned til de studerende.

previous next

Geometriens hus

Sider

Byggefakta

Multihus - Nærum Gymnasium
Nærum Hovedgade 30
2850 Nærum
Danmark

Bygherre:
Nærum Gymnasium
Bygherrerådgiver:
Dall & Lindhardtsen A/S, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt:
Dall & Lindhardtsen A/S, IC Arkitekter AS
Totalentreprenør:
EK Entreprise A/S
Ingeniør:
Balslev A/S, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
2258 kvm.
Byggesum: 
35 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2014 - august 2015

- Selvfølgelig er det lettere at lave noget, der er firkantet, og det er klart, at et ellipseformet byggeri giver nogle byggetekniske udfordringer, men gymnasiet var med på ideen. Her var man enig i, at bygningen markerer sig som noget selvstændigt.

Fra vandret til lodret

Og bygningen både markerer sig blandt sine omgivelser og matcher. Ikke mindst bløder den hele området op med sin blide og buede form. Samtidig er den tro mod de øvrige bygningers facadelook. Multihuset er beklædt med de samme varmebehandlede fyrretræsbrædder som de øvrige bygninger. Dog med en væsentlig forskel, at brædderne her er lodrette i stedet for vandrette, som på de øvrige bygninger.

Der er også brugt samme vindueshøjder og bredder som i de øvrige bygninger. Også indvendig går materialevalget igen i forhold til de eksisterende bygninger fra samme belægninger på gulvene lige fra granit til linoleum – og samme farver – til identisk folie på glasvæggene.

Der er mange fællestræk, som gør, at gymnasiet også har lettere ved at servicere bygningerne fremover, siger Kjeld Knudsen.

Forberedelse

Multihuset er på 2258 kvm, og tæller stue, 1. sal og en kombination af en underetage/kælder. Her er en hovedindgang, en indgang til vareleveringer og en gangbro til bag sydsidens indgang samt en betontrappe ned til indgangen til underetagen/kælderen. Hele vejen rundt er der vinduespartier, der lukker lyset ind. For at få vinduespartierne til at passe præcist har man først lavet en mock-up – en såkaldt prototype – for at kunne vurdere og tilpasse udformningen, så denne ‘puslebrik’ var helt rigtigt fra start. I det hele taget har forberedelse været kendetegnet for projektet.

- Vi har haft en meget tæt dialog med gymnasiet tekniske servicechef, Ole Heiselberg undervejs i processen, netop for at lave de rigtige løsninger fra start i stedet for at ændre undervejs. Forberedelse har været utrolig vigtigt i et byggeri med en udformning som dette, siger Tina Fischer.

- Der er mange processer, vi har taget hånd om før tid, end man normalt plejer at gøre. Og vi har rettet til og tilpasset, inden vi er gået videre i processen, tilføjer Peter Ilsø.

Plads til detaljer

Byggeriet er tegnet i 3D, der visuelt har givet syn for sagen over bygningens mangeartede, skæve kroge.

80 pct. af multihuset et støbt in situ. De resterende 20 pct. er elementbyggeri. For underetage/kælder er tallene dog lige omvendt. Bl.a. er trappen fra stueetagen til 1. sal støbt på stedet.

- Der ville have været risiko for al for stor fejlmargen, hvis vi ikke havde støbt på stedet på grund af bygningens form, siger Peter Ilsø.

Der har været fokus på akustikken, hvor akustikplader på vægge nøje er placeret, så pladernes huller sikrer en lige lodret linje fra start til slut.

- Det kræver tid at koordinere, og giver meget spild i pladen. Men giver så også denne her detalje, som er så sigende for huset, hvor der netop er kræset for detaljerne, siger Peter Ilsø.

En anden detalje er de speciallavede køkkenmoduler i birkefiner, der matcher bygningens døre som netop er af birkefiner.

Fra mørkt til lyst

Ser man udelukkende multihuset udefra, så er forskellen mellem ydre og indre stor. Det skyldes især, at den mørke facadefarve forvandles indenfor til materialer af bl.a. glas, stål og birk.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser