Novi 8
Alfred Nobelsvej 27
9220
Aalborg Øst
Danmark
Solafskærmning tænker selv
Teknikken og elektronikken er også på højt plan udenpå bygningen, hvor solafskærmningen på det nærmeste kan tænke selv.
Det er firmaet Hunter Douglas Architectural Projects Scandinavia ApS, - den tidligere Contractafdeling hos Faber, der har leveret de 472 stk. solafskærmninger af mærket Ultimate Z-ipscreen, et udvendigt rullegardin, som kendetegnes ved, at der lodret på dugen er påsvejset en halv lynlås, som kører i sideprofilerne, for at opnå større vindstabilitet.
- Det er i princippet en vejrstation, hvor sol, vind og årstider er med til at styre, hvornår og hvordan der skal skærmes af. Men det kan selvfølgelig også styres via CTS eller via et ugeur, fortæller Peter Johansen fra Hunter Douglas.
Solafskærmningen består af dækkasser i aluminium, mens afskærmingsdugene er plastovertrukket glasfibervæv.
Alt dette skulle gerne give de bedst tænkelige muligheder for både eksisterende og fremtidige virksomheder, som bruger forskerparkens faciliteter. Siden starten har har Novi været rugekasse for masser af nordjyske iværksættere.