Professionshøjskolen Metropol (2017)

:
maj 2017
Professionshøjskolen Metropol (2017) - Elementerne

Bygning F, Professionernes Praksishus, har fået tilføjet en helt ny overetage opbygget i stålrammer og præfabrikerede tagelementer.

Professionshøjskolen Metropol (2017) - Interiøret

Som det første af sin art har man i Praksishuset opbygget en række simulationsmiljøer, hvor de studerende kan træne deres fag under realistiske forhold – her et helt hospitalsafsnit.

Professionshøjskolen Metropol (2017) - Byggeriet

Den markante nybyggede Bygning B har facader beklædt med perforerede cortenstålsplader og rummer faciliteter for de studerende inden for ernæring og bioanalyse.

Professionshøjskolen Metropol (2017) - Beklædningen

Bygning B er grundlæggende et betonhus, og beklædningen med perforerede stålplader giver et indtryk af tyngde på afstand, men når man kommer tættere på, får pladerne en anderledes og mere sløragtig effekt.

Professionshøjskolen Metropol (2017) - Kantinen

Den nye kantineudvidelse i Bygning B åbner sig op mod Sigurdsgade og det nye udemiljø, hvor campusområdet tidligere vendte ryggen til gaden.

previous next

Multifunktionel campus i opgraderet version

Sider

Byggefakta

Professionshøjskolen Metropol (2017)
Sigurdsgade 26-34
2200 København N
Danmark

Bygherre:
Professionshøjskolen Metropol
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Totalrådgiver:
Kant Arkitekter A/S
Arkitekt:
Kant Arkitekter A/S, ACT Active City Transformation
Hovedentreprenør:
Elindco Byggefirma A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Andre aktører:
Audio-Visuelt Centrum A/S, Vanpee A/S
Areal:
11600 kvm.
Byggesum: 
150 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2015 - marts 2017

– Vi leverer stort set alle typer slapt armerede betonelementer, også bagmure og skillevægge – det er jo sådan, det meste bygges i dag, og vi har efterhånden lavet en del byggerier inde midt i København, især lejlighedsprojekter. Forspændt beton får vi fra samarbejdspartnere. På dette byggeri har vi monteret råhuset med vores eget montagesjak, inkl. trapper og andre elementer, fortæller salgschef Pelle B. Jensen.

Intelligent lysstyring

DALI er en international standard, der sikrer, at alle enheder i en bygnings belysningssystem kan styres centralt og kan tale sammen. Eneste forudsætning er, at enheden er DALI-kompatibel. Belysningsstyringen til Metropol, inkl. selve Digidim-styringsenhed­erne fra producenten Helvar, er leveret af Vanpee A/S.

– Alle enheder, både armaturer, tryk, dæmpere m.m., er tilsluttet DALI-busser, og styrken ved systemet er, at hver komponent har sin egen DALI-adresse. Det betyder, at man kan programmere forskellige belysningsscenarier, for f.eks. morgen, dag og aften, og at en enhed kan styre noget på en anden etage. Man kan styre en masse detaljer om lysniveauet de enkelte steder, og hvornår lyset skal tænde og slukke. Brugerne skal selv tænde lyset, men det slukker automatisk, når rummet er tomt, og dagslyssensorer justerer belysningsniveauet i forhold til dagslyset, fortæller salgschef Ken Røgen fra Vanpee.

Brugervenligt AV-udstyr

– Vi har samarbejdet med Metropol gennem en del år, og vi har lavet en fælles brugerflade til dem, som er ens over hele campus, hvilket gør det nemmere for underviserne, også når der indimellem kommer nyt udstyr. Grundtanken er, at det skal være så nemt for brugerne som muligt, forklarer salgsdirektør og partner i Audio-Visuelt Centrum A/S Michael Jensen.

– Vi har lavet nogle ret simple løsninger i de nye undervisningslokaler i bygning A og B. Kernen er en Epson EB-695 interaktiv projektor, der er det nyeste inden for undervisningsverdenen. Projektoren gør det muligt at tegne og skrive direkte på tavlen med en pen eller finger. Alle projektorerne styres via et lille panel, hvor du kan tænde og slukke og vælge kilde – et tryk, og du er kørende, så det er nemt at anvende for alle. I de store undervisningslokaler har vi suppleret med et par ekstra skærme, så man bedre kan se, og i B er der sat skærme op, så man kan bruge sin pc til præsentationer eller til at vise opskrifter i køkkenerne, siger Michael Jensen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 2

Bolig

Baldersbo

Almene boliger løftet til moderne standard

Skole

Copenhagen International School

Lys, luft og læring

Bolig

Havhusene

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Bolig

Havneholmen, Aarhus

Rytme og variation i stærkt helhedsudtryk

Bolig

Henriksgaarden

Ude og inde smelter sammen

Forsyningsanlæg

Hillerød Kraftvarmeanlæg

Miljøvenligt kraftvarme­værk med ny teknologi

Bolig

Kanalhusene

Karréboliger i moderne version

Bolig

Korsløkkeparken

Boligrenovering med fokus på tilgængelighed

Forsyningsanlæg

Kraftvarmeværk Lisbjerg

Skulpturelt kraftvarmeværk

Uddannelsescenter

Maskinmesterskolen

En dag på værkstedet

Skole

Ny Frederiksberg Skole

Sorøs nye væksthus

Kulturcenter

Odeon Musik- og Teaterhus

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol (2017)

Multifunktionel campus i opgraderet version

Bolig

Struer Boligselskab, afd. 1

Genopført fra soklen

Bolig

Teglværkskajen

Ny nordisk funktionalisme på kajen

Plejecenter og genoptræning

Tysingehave

Her i vores hus er glæde

Bolig

West Coast Park

Kanal København