Roskilde Festival Højskole

:
december 2018
Roskilde Festival Højskole - musiklokale

På første sal finder man bl.a. musiklokalet, der er holdt i sort og grå og med rektangulære plader både ude og inde, der giver en 3D effekt.

Roskilde Festival Højskole - mellemrum

Højskolens mellemrum er med otte meter op til loftet og med et tykt betongulv. DGE Group A/S har klassificeret jorden under gulvet i forskellige forureningskategorier. Jorden er gravet væk i henhold til lovgivningen. Højskolen har fået deres egen lille Orange Scene i stuen, hvor det orange lys skinner ind på torvet..

Roskilde Festival Højskole - søjler

Store dele af konstruktionen på den tidligere fabrikshal er genanvendt. Søjlerne ses stadig tydeligt og markerer, at gammelt møder nyt.

Roskilde Festival Højskole - farver

Det er brugt forskelligt materialevalg til de indvendige facader på de forskellige lokaler på højskolen.

Roskilde Festival Højskole - facade

Roskilde Festival Højskole har beholdt et udvendigt udtryk, der er råt og med spor fra den gamle fabrikshal.

previous next

Farveflirt i Rockmagnetens kreative midtpunkt

Sider

Byggefakta

Roskilde Festival Højskole
Rabalderstræde Hal 10
4000 Roskilde
Danmark

Bygherre:
Bygningsfonden Roskilde Festival Højskole
Totalrådgiver:
COBE ApS
Arkitekt:
COBE ApS, MVRDV
Hovedentreprenør:
B. Nygaard Sørensen A/S
Ingeniør:
Norconsult A/S
Andre aktører:
LIW planning
Areal:
3300 kvm.
Byggesum: 
118 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2017 - november 2018

Virksomheden agerer som rådgiver for såvel offentlige og private kunder i alle henseender omkring miljø, miljølovgivning, forurenet jord og grundvand, bygningsforurening samt bæredygtige miljøløsninger.

Bokse i to-plan

Den nye hal er indrettet i to-plan og efter boks-i-boks-princippet, der afgrænser de forskellige funktioner og samtidig danner forskellige rum og terrasser i mellemrummene. I midten af hallen forbinder ”Mellemrummet” aktiviteter og mennesker med en stor opholdstrappe. Mellemrummets hovedtema er bevægelse, flow og pause. Her er en højde på otte meter til loftet og forbindelser til faglokaler, spisesal, fællesområder, værksteder og administration.

Fra tromme til mini Orange Scene

Den blå hovedindgang finder du ved siden af foredragssalen, som åbner op imod højskolens mellemrum. I de oprindelige planer for ROFH blev der arbejdet ud fra ikoner, som måtte ændres, da det ville blive for omkostningstungt. Højskolens foredragssal var tænkt til at være hævet over Hal 10 som en tromme på toppen. Ligesom rockmuseet var den røde løber, og Roskilde Festivalen den store højttaler.

– Det blev gentænkt og i stedet for at hæve en rund foredragssal op i luften, så rykkede foredragssalen ind i hallen og er blevet vores egen udgave af Orange Scene. Det giver en fin reference til festivalen, siger Jesper Øland.

Samtidig er referencen tydeliggjort ved at hele rummet netop er orange – selv højttalerne i rummet er orange, og de små hylder, hvor man pænt stiller sin mobiltelefon og bytter over til en højskolesangbog, er også orange.
De store glaspartier i facaden ind til foredragssalen kan åbnes op, så uderummet kan inddrages i det kreative miljø.

Fra gråt til kulørt

Det er netop farver og skæve vinkler, der gør den store fabrikshal til sin egen by. For her er skabt en masse rum i rummet på både stueetage og første sal. Hallen er som en supertanker med farvestrålende containere, der endnu ikke er sat op på strømlinede rækker, men i stedet står spredt og på den måde danner en masse kroge og gemmesteder.

– De skæve vinkler er med til at gøre noget vildt ved rummet og gøre stedet til alt andet end kasseagtig. Det er også med til at sikre en god lyd sammen med de forskellige akustikløsninger, fortæller Jesper Øland.

På førstesalen finder du dansesalen, lærerværelset og de fleste af skolens faglokaler: musikstudiet, atelieret, newsroom, culture box og aktivismelokalet, der også rummer skolens bibliotek.

De forskellige rum adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige facader og farver. Musikstudiet er f.eks. både inde og ude beklædt med rektangulære plader, der giver en 3D- effekt. Lokalet er sort og gråt og med en glasfacade, der kan trækkes til side og give mulighed for at spille koncert med et udepublikum. Det er 100 pct. lydtæt. Et andet sted i huset har man også valgt sort, nemlig til toiletkernen. Her er man gået all in – og selv toiletterne er sorte, og giver følelser af festival-stemning dengang, hvor toiletterne på Roskilde Festivalen var uden træk og slip og lys.

Æstetik møder funktion

Der er gjort meget ud af de enkelte lokaler og værksteder med farver og materialer. Træværkstedet er naturligvis beklædt med OSB-plader på både vægge og loft, og kunstlokalets ydervægge er beklædt med farvet kork, så man kan sætte sine værker op som på en stor opslagstavle. Lærerværelset er beklædt med trælameller og indrettet med en grøn farve.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 6

Skole

Grøndalsvængets Skole

Røddernes skole

Bolig

Havnefronten Horsens etape 1

Punkthuse med fjordkig

Sport

Herning Isstadion

Isstadion med mere komfort

Bolig

Krøyer Hus

I bryggerens ånd

Domicil

Nexus CPH

Knudepunktet ved byens port

Bolig

Risskov Engpark

Tegl skaber homogen helhed

Uddannelsescenter

Roskilde Festival Højskole

Farveflirt i Rockmagnetens kreative midtpunkt

Bolig

Rylevej

Facadeleg i rækkehuse

Shoppingcenter

Salling Rooftop

Urban bypark med skywalk

Forskningscenter

Skou-bygningen, Aarhus Universitet

Biomedicinske bygningslænger i gule tegl

Bolig

Sophieholmen

Funkislook med kig til sundet

Bolig

Vølunden

Fokus på fællesskabi Holbæk-boliger