Kennedy Kollegiet
Sauers Plads
9000
Aalborg
Danmark
It-mæssigt er kollegiet i superligaen takket være en netværksinstallation fra Netic A/S i Aalborg. Der er opsat fysiske netværksstik i hver lejlighed, som enten kan tilsluttes enheder gennem kabel eller tilkobles en trådløs router. I fællesarealer inde og ude kan beboere og besøgende gå på et trådløst gæste-netværk. Forbindelsen fra kollegiet er koblet på Forskningsnettet (via Gbps), der kommunikerer direkte med en række danskeuddannelses- og forskningsinstitutioner.
De studerende slipper for at oprette/opsige abonnementer, da adgangen til internettet afregnes direkte over huslejen, som en aftale mellem beboer og udlejer. For at få adgang til det trådløse gæstenet, identificerer man sig på første logon med mobiltelefonnummer (kode sendes derefter til mobiltelefon), eller ved hjælp af NemID og har herefter ubegrænset adgang til nettet.
Netic, som har solgt og installeret dette system i mange kollegier, ungdomsboliger m.m., sørger naturligvis for den lovpåkrævede logning af al kommunikation på nettet.
Kennedy Kollegiet tager godt i imod sine gæster, især hvis de er dus med at benytte moderne elektronik. Ved fire hovedindgange til bebyggelsen er der monteret Siedle Vario dørstationer med opkaldsdisplay. Her kan man melde sin ankomst til den enkelte beboer, som svarer i sin håndfri svartelefon. Siedle Vario anlægget fra Siedle Nordic A/S i Hvidovre omfatter også adgangskontrol-læsemoduler, som giver beboeren adgang til fællesrum og elevatorer. Anlægget er IP-baseret og kan fjernadministreres.