Nørregadepassagen

:
maj 2013
Nørregadepassagen - indre gård

Et ungt stykke Aalborg sammenbygget med en ældre beboelsesejendom.

Nørregadepassagen - tagterassen

Tagterrassen er et samlingspunkt for beboerne med teknikhuset som vindskærm.

Nørregadepassagen - altaner

Altanelementer er fra Cementvarefabrikken Randal A/S.

previous next

Rå karré til de unge

Nørregadepassagens ungdomsboliger er solidt håndværk uden at være nogen skønhedsåbenbaring

Byggefakta

Nørregadepassagen
Østerbro 3H
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Nørresundby Boligselskab
Arkitekt:
Nørkjær + Poulsen Arkitekter Maa ApS
Totalentreprenør:
HP Byg A/S
Ingeniør:
Lindgaard A/S
Areal:
4000 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2012 - Februar 2013

Går man gennem kælderpassagen i den gamle ejendom, som de nye ungdomsboliger deler gård med, kommer man ud i Løkkegade. Et skilt på muren fortæller, at her blev en navngivet modstandsmand skudt af tyskerne i 1945.

Brutal realisme, som hen over de mange år synes at give den nyopførte vinkelkarré et skær af forklaring og berettigelse. Den står der mellem by og havn med sine fem etager, trappet ned til fire ud mod gennemkørselsgaden Østerbro. Grå på indersiden, og uden anden pynt end et brat farveskift i den udadvendte skalmur. Som om murerne undervejs løb tør for gule Strøjer tegl og valgte at mure resten op med hvide.

Trafikeret smørhul

Funktionsmæssigt er Nørregadepassagen en del af Aalborgs ungdomsboligboom. Nørresundby Boligselskab på den anden side af Limfjorden sikrede sig sin del af kagen og det tilmed i et ganske vist noget støjende smørhul midt mellem hovedbibliotek, Nordkraft, shoppingcenter Friis og på sigt en ny afdeling af Aalborg Universitet og Musikkens Hus.

– Alle 65 lejligheder blev udlejet med det samme, præcis som de tre blokke af BG Kollegiet, som du ser derovre, og som vi byggede for tre år siden. De unge er begejstrede for at bo tæt på bylivet og havnen, siger Kris Houmann med et smil. Han har været projektleder for totalentreprenør HP Byg A/S, der har hovedafdeling i Hjørring.

Underetagen afleveres som råhus til leje for butikker. Oven over dennes bronzefarvede vinduesprofiler fordeler ungdomsboligerne sig med 58 toværelses og syv etværelses enheder.

Gråt gårdrum med altaner

Energimæssigt er der tale om et optimeret byggeri med trelags Krone vinduer med en samlet glastykkelse på 55 mm. Taget er spækket med 100 solpaneler med en samlet kapacitet på 23.000 kwh.

Hjertet i bebyggelsen er gård-rummet, der som nævnt fremstår gråt i gråt, men dog med udspring i facaden.

– Vi har haft et godt samarbejde med Aalborg Kommune omkring projektet, men de var ikke meget for at acceptere arkitektens ønske om gennemgående svalegange til gårdsiden. Derfor blev det et kompromis, hvor dækplader ind imellem lukker af for udsigten, fortæller Kris Houmann.

Svalegangene er en leverance fra Cementvarefabrikken Randal A/S i Fredericia. Den omfatter 107 stk. altanelementer understøttet af et tilsvarende antal L-formede søjler som understøtning. Randal er en specialiseret elementproducent, som udover trapper, altaner, broer og bygningsdetaljer fremstiller støjskærme til vejprojekter.

Altansvalegangene føjer sig stilmæssigt til Daltons uspartlede, men glatte vægelementer. Via trapper og svalegange kan de unge begive sig op på fireetagers bygningens tagterrasse med betonbelægning med indlagte uplights, glasværn og betagende udsigt over by, havn og fjord.

Afdækning af murværk

HP Byg A/S har udover totalentreprisen selv udført beton-, tømrer- og murerentreprisen. Herunder den føromtalte skalmur.

- Under opmuringen var vi meget påpasselige med at afdække murværket om natten. Hvis de rækker sten, der er muret, får vand, vil de få en anden farvenuance end resten, siger Kris Houmann. Og hermed snakker han ikke om det dristige spring mellem de gule og de hvide mursten.

 

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2013 nr. 2

Bolig

AAB

Bolig for livet

Kontorhus

Aaboulevarden

Kontorhus med format til Boulevarden

Hospital

Aarhus Dyrehospital

Moderne rammer for dyr og læger

Domicil

Atea

Synenergi og energi i forskudte fløje

Produktionsanlæg

Central Egelund

Hvid røg over Aabenraa

Produktionsanlæg

Danish Salmon

Fisk pakket ind i stål og beton

Uddannelsescenter

DTU

Nyt glashus på DTU

Shoppingcenter

Fisketorvet

Strøget - kom an!

Skole

Gåsetårnskolen

Svampeangreb gav nye rammer

Plejecenter og genoptræning

Hundested Plejecenter

Hundested Plejecenter forynget

Uddannelsescenter

KUA

Arkitektur og læring på højeste niveau

Distributionscenter

Lantmännen Cerealia A/S

Æstetik på havnefronten

Plejecenter og genoptræning

Lind Plejecenter

Trygge rammer i klassisk formsprog

Bolig

Mølholm Have

Eftertragtede boliger i Vejle

Skole

Mølleholmskolen

Skoleopdatering med fine nuancer

Produktionsanlæg

Novo Nordisk, Kalundborg

Højteknologisk produktion i ydre beskedne rammer

Ungdomsbolig

Nørregadepassagen

Rå karré til de unge

Bolig

Pontoppidan

Hjemme hos divaen

Bilhus

Regionshospital P-hus

Parkeringshus med skulpturelle kvaliteter

Ungdomsbolig

Ringgården

Kube-boliger med kulør

Bolig

Skovgårdsparken

Energirenovering med moderne udtryk

Bolig

Skovhjørnet

Rækkehuse med frit inventarvalg

Hospital

Sygehus Thy Mors

Akutmodtagelse i hvidt

Bolig

Torphusene

Rækkehuse med udsigt fra toppen

Domicil

Udbetaling Danmark Vordingborg

Pensionskroner lagt i trygge rammer

Skole

Utterslev Skole

Ny overbygning på Utterslev Skole