Projektkonkurrence om visuel identitet for det danske EU-formandskab 2012

EU, Konkurrence

Konkurrence: 14.04.2010 - 13.05.2010

Udenrigsministeriet indbyder designere, grafikere og alle andre med interesse for emnet til at deltage i en projektkonkurrence om en visuel identitet, herunder et logo, for det danske EU-formandskab 2012.

Projektkonkurrencen afholdes i samarbejde med Dansk Design Center og udskrives den 15. april 2010. Projektkonkurrencen gennemføres som en begrænset konkurrence med forudgående prækvalifikation. Førstepræmien er kr. 100.000. Den samlede præmiesum er kr. 200.000.

Prækvalifikationsmaterialet er offentliggjort på Dansk Design Centers hjemmeside og kan hentes på www.ddc.dk/eu2012

Interesserede deltagere kan indtil den 14. maj 2010 kl. 16.00 indsende eller personligt aflevere anmodning om prækvalifikation til Dansk Design Center.
Et sekretariat vil afgøre, hvilke deltagere der er kvalificeret til at varetage fase et og to i projektkonkurrencen. Besked herom vil tilgå deltagerne 28. maj 2010.

Jury

Forslagene til projektkonkurrencen bliver bedømt af en jury med følgende sammensætning:
• Udenrigsministeren (formand)
• Departementschef Karsten Dybvad, Statsministeriet
• Grafisk designer Johan Adam Linneballe
• Grafik designer Jacob Wildschiødtz
• Grafisk designer Christina Bruun Olsson
• Arkitekt Mads Quistgaard.

Bedømmelsen af de indkomne forslag afsluttes ultimo september 2010.