- Vi har brug for at udvikle fælles standarder og værktøjer der kan samle byggeriet på tværs af fagene, konstaterer Thomas Simoni fra Rambøll, der byder nyt digitalt samarbejde mellem byggeuddannelser velkommen.Thomas Simoni, områdechef for Rambøll i Aalborg, sætter som en af landets førende digitale byggevirksomheder Det Digitale Byggeri på agendaen:
- Gevinsten ved Det Digitale Byggeri er stor, og der er ikke tvivl om, at byggeriets fremtid er digital. Men byggebranchen er fragmenteret, forskellene er betydelige, og selv om vi kan se målet er vi stadig langt fra at score.
- Men vi har brug for at udvikle fælles standarder og fælles værktøjer, der kan arbejde sammen på tværs af fagene hele vejen fra rådgiverens disponering og projektering over leverandørens industriproduktion med indlagte produktchips til entrepreprenørens styring og håndværkeren praktiske løsninger, konstarerer Rambølls områdechef og tilføjer, at byggeriets projekteringsmiljøer er rimeligt med på den digitale vogn.
- Her har man taget ved lære af industrien og i vidt omfang integreret IT-værktøjer i produktionen fra start til slut, og den udvikling skal vi overføre til alle grene af byggeriet. Vi må flytte fokus fra udvikling af byggeriets enkelte led til hele byggeprocessen, siger Thomas Simoni og pointerer, at der ikke mindst i de udførende led er behov for en digital opgradering samt en opblødning af byggebranchens hævdvundne traditioner og fastlåste roller.