Vi har lært at elske beton

Innovativt og ordremæssigt går det fint i øjeblikket , men Dansk Betons formand frygter for tilbageholdenhed i 2013

Siden 2009 har den relativt nye brancheforening Dansk Beton hvert andet år præmieret bygge- og anlægsfolk for at bruge beton på måder, der forener miljø, æstetik og social ansvarlighed. Store og svævende begreber at bruge om et materiale, der i årtier var udskældt og især blev benyttet, fordi det var stærkt, praktisk, holdbart, prismæssigt fordelagtigt og kan fremstilles af de få råstoffer, vi har i Danmark.
Strategien bag Bæredygtig Beton-prisen var da også at forbedre betons image i befolkningen. Forud for den tredje uddeling af prisen, som finder sted 19. marts næste år, konstaterer Dansk Betons formand, at prisen har givet pote.

- Det kedelige ry er erstattet af en generel opfattelse af, at betonbyggeri er en ordentlig, rar og spændende boligform. Der er sket et holdningsskift, som også har øget befolkningens forståelse for værdien af insitustøbte anlæg, belægninger og rør af beton i det offentlige rum, siger René Kjærsgaard-Nielsen, der ved siden af formandsposten er administrerende direktør for betonelementfabrikken Spæncom A/S.

Danmark er betonland

I sit primære job kan han dagligt konstatere, at Danmark fortsat er betonlandet par excellence – og samtidig hvor meget råhus-byggetraditionen stadig varierer fra land til land.

– Spæncom er jo en del af en international koncern, og jeg kan se, hvordan man i lande tæt på os i det højeste bruger beton som opfyldning af stålrammer. Hvor Tyskland anvender betonhuldæk i 3-4 pct. af deres byggeprojekter, er det i Danmark 3-4 pct. af projekterne, der fravælger huldæk. De volatile stålpriser er med til at fastholde betonbranchens dominerende position herhjemme, og så har stål jo fortsat ikke de termiske og brandhæmmende egenskaber, der kendetegner beton, siger formanden for Dansk Beton.

Som det også fremgår af dette tema, er der ingen grænser for, hvad der i disse år udtænkes, formes, præges, trykkes og støbes – på fabrik eller byggepladser – af udtryk i beton. Producenter og rådgivere har fundet hinanden i en frugtbart pingpong, som man som brancheorganisation må klappe i hænderne over. Alligevel er René Kjærsgaard-Nielsen ikke optimist, hvad angår den nærmeste fremtid.

Fra 17.000 til 400 boliger

- Lige nu har elementbranchen det bedre end byggesektoren som sådan. Volumenmæssigt er antal leverede betonelementer pr. kvadratmeter højt, fordi der i stor udstrækning opføres etagebyggerier. Prismæssigt ser det mindre godt ud, og producenter af belægninger og tagsten har generelt problemer med omsætningen, siger han.
Byggeriet lever højt på opførelsen af den bølge på 17.000 støttede boliger, som der blev givet tilsagn om i 2010. Men kvoten er ikke blevet fulgt op.

- I hele 2011 blev der blot givet 400 tilsagn, og blandt investorer er der en tendens til at holde pengene i lommen. Det vil give os problemer i 2013, spår formanden for Dansk Beton.

Fire unikke projekter

Redningsplanken kunne hedde Bæredygtig Beton. Dommerkomiteen har nomineret fire igangværende eller afsluttede byggeprojekter, som alle over 18 år frem til næste forår kan stemme om:

• Legepladsproducenten Kompans hovedsæde i Odense med fabulerende facadeelementer formet efter virksomhedens logo.
• Siloetten i Løgten. Intelligent omskabelse af gammel kornsilo til boliger ved hjælp af beton.
• Rabalderparken i Roskilde. Regnvandsanlæg i støbt beton, der i tørre perioder kan benyttes rekreativt til bl.a. skating.
• Ungdomsboliger på Aarhus Havn. Boligforeningen Ringgårdens højhusprojekt med premiere på supertynde, højisolerende facadeelementer.
 

Foto: Rabalderparken i støbeskeen. Projektet i Roskilde fører ifølge Dansk Beton i afstemningen om Bæredygtig Beton prisen 2013. (Foto: Bo Ejstrup)