DEKO overtager AB Consult Gulv- og Vægsystemer

DEKO loft + væg p|s med hovedkontor i Taastrup har købt AB Consult Gulv- og Vægsystemer ApS i Pandrup

  
To af Danmarks førende virksomheder inden for foldevægge og mobilvægge går nu sammen for at skabe landets største, stærkeste og mest kunderettede på området.

DEKO loft + væg p|s har pr. 2. januar 2013 købt det mindre AB Consult Gulv- og Vægsystemer ApS. Begge er kendte navne i byggeindustrien, hvor de har konkurreret om kunder med behov for fleksible vægløsninger.

Som led i aftalen overtager DEKO hele AB Consults medarbejderstab, ekspertise og kontor i Pandrup. Dermed får DEKO egen repræsentation i Nordjylland – ud over virksomhedens nuværende i Taastrup, Kolding og Århus.

Efter overtagelsen fortsætter AB Consult under eget navn, men vil i alle praktiske henseender blive fuldt integreret i DEKOs organisation.

Med købet af AB Consult manifesterer DEKO sig som Danmarks største leverandør af folde- og mobilvægge, der typisk anvendes til opdeling af større lokaler i mindre enheder. Det kan f.eks. være i hoteller og konferencecentre – men principielt i alle typer virksomheder og organisationer i både den private og offentlige sektor.

DEKO er kendt for sine mange indretningsprojekter med bl.a. 1- og 2-lags glasvægge. DEKO har sit største marked i Danmark, men eksporterer også sine produkter til flere end 40 lande verden over via et etableret forhandlernetværk.

DEKO er ejet af firmaets administrerende direktør Peter Krogh, der er meget glad for den aftale, som er kommet i stand med AB Consult:

For AB Consult og firmaets to stiftere og ejere Mogens og Gitte Christensen er salget af virksomheden til DEKO bl.a. led i et generationsskifte.

Mogens Christensen vil således fortsætte som konsulent i den nye virksomhed og øse ud af sine erfaringer til både nye kolleger fra DEKO og til kunderne, der tæller mange kendte navne i den private og offentlige sektor.

Et af AB Consults seneste projekter med mobilvægge har været til den markante nye FN-Byen i Københavns Nordhavn. AB Consult blev stiftet i 1990 og har siden etableret sig som en af Danmarks førende inden for mobil- og foldevægge samt specielle edb-gulve.