Glasbyggeri er smukt, men ofte ikke særlig funktionelt ...

Tekst: Kim Sejr, journalist

Jo, glasset er et fantastisk byggemateriale, der kan være med til at skabe flot arkitektur til især kontor- og domicilbyggeri. Men der er blevet fokuseret alt for meget på det flotte ydre frem for funktionaliteten i det indre. Bygningen er jo ramme om det egentlige, nemlig en arbejdsplads og hvis den ydre arkitektur er med til at skabe dårligt arbejdsmiljø er det jo irrationelt. Sådan lyder det fra Kjeld Johnsen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, der holder til hos Aalborg Universitet i København.

- Hovedproblemet ved store glasfacader er, at bygningerne bliver overophedet om sommeren, hvor solen står på. Derfor er de fleste kontorbygninger i dag forsynet med mekanisk køling og med solafskærmende ruder, men det fører en række konflikter med sig, forklarer Kjeld Johnsen:
- Det kan være problemer med indpasning af solafskærmning i facaden, blænding fra vinduer, reflekser fra edb-skærme, ubalance i rummets lysfordeling, dårlig lyskvalitet og farvegengivelse ved solafskærmende ruder, en vanskeligere indretning nær facaden og ikke mindst et meget stort behov for kraftig ventilation og køling, siger Kjeld Johnsen.

Kun 30 procent glas

En undersøgelse som SBI foretog for nogle år siden havde til formål at finde frem til de ideelle løsninger omkring forhold som udsigt, dagslys, sollys og kunstlys. Konklusionen blev, at skulle man tilfredsstille flest mulige brugere af bygningen var konsekvensen, at glasandelen af facaden skulle ned på ca. 30-35 procent. Svarende til 15-20 procent af gulvarealet.
- Ansatte i kontorer, hvor glasset udgør mere end 30 procent af facaden har markant flere gener end ansatte i kontorer med en glasandel under 20 procent. Gener fra sollyset forekommer således dobbelt så ofte ved PCen som ved skrivebordet, og næsten en tredjedel af de ansatte er utilfredse med muligheden for at afskærme, anfører Kjeld Johnsen.

Forringer produktivitet

- Glasset er kommet for at blive, ingen tvivl om det, og det er da også et fortrinligt materiale at arbejde med, men det skal blot gøres med omtanke, så man seriøst arbejder med de udfordringer som glasbyggeri giver. Frem for at fokusere på en bygnings ydre indtryk burde man i højere grad fokusere på, hvordan det indre i bygningen opleves af brugerne, det er jo trods alt dem, der skal bruge bygningen som arbejdsplads, og det er jo ikke specielt hensigtsmæssigt at skabe en bygning som ramme om en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet ikke er optimalt – det forringer jo produktiviteten, og hvad er så egentlig formålet med at lave et nyt byggeri, spørger Kjeld Johnsen.

- Trenden med den markante anvendelse af glas er kommet fra udlandet og har vundet indpas i dansk byggeri, fordi det jo passer meget pænt til dansk byggetradition, fordi det er rent i udtrykket og giver langt mere transparens. Netop i 90erne var det en del af virksomhedernes politik, at der skulle udvises åbenhed, udmøntet i helt konkret transparens i arkitekturen og indretningen, siger Kjeld Johnsen og fortsætter:

- Det, som kan undre, er naturligvis, at arkitekterne ikke har villet erkende, at der har været problemer forbundet med glasbyggeri og transparens. Tager man byggerierne ved Havnefronten i København i dag, så har de stort set alle et alt for højt energiforbrug og et dårligt indeklima, og her har man altså ikke formået at lære af erfaringerne, eller også har man haft erfaringerne, men blot prioriteret funktionalitet, komfort og indeklima lavere i forhold til udtryk og visuel æstetik – her er det som om såvel bygherrer og arkitekter har ladet sig fascinere af det smukke frem for det funktionelle, siger Kjeld Johnsen.

Prioritering af transparens

- Dagslyset er vigtigt og har en stor betydning for rumoplevelsen, og man kan godt forledes til at tro, at store vinduer og glaspartier må være ideelle for at skabe smukke rum med et godt visuelt miljø. Men hvis det ikke gøres med omtanke risikerer man, at problemerne med indeklima langt overstiger fordelene, advarer Kjeld Johnsen og tilføjer:

- Det er klart, at det i givet fald vil give nogle arkitektoniske udfordringer at skulle arbejde med et glasbyggeri, hvor kun 30-35 procent af facaden ideelt bør bestå af glas. Så kan det jo være, at man må prioritere og skabe transparens udvalgte steder og så anvende andre løsninger på andre dele af facaden – det kunne f. eks være indgang og foyer til en bygning, der skulle vægtes højt med stort lysindfald og transparens, hvor man så til gengæld kunne reducere anvendelsen af glas i områder af bygninger, hvor der var placeret mindre kontorer, siger Kjeld Johnsen.

Foto:- Hvis anvendelsen af store glaspartier på facaden ikke sker med omtanke, risikerer man, at problemer med indeklima langt overstiger fordelene, siger Kjeld Johnsen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut.