App til centralstyring af porte og døre

Med den nye app ”BiSecur Gateway” fra portproducenten Hörmann kan man fjernstyre op til 16 enheder

BiSecur Gateway-app’en kan meget mere end blot at åbne eller lukke en garageport. Den kan fungere som din centralstyring af op til 16 trådløse modtagere, eksempelvis portåbnere, hoveddør, lamper eller udluftning.

- Det er kun naturligt, at vi nu ser apps til garageporte og døre på markedet. Det nye ved Hörmanns løsning er, at brugeren imodsætning til de eksisterende løsninger på markedet, kan se portens position (om den er åben eller lukket) og med samme app styre den, uanset hvorhenne du befinder dig i verdenen, blot du har forbindelse til internettet”, fortæller Lars Mikkelsen, salgschef i Hörmann Danmark.

App’ens styreenhed muliggør op til 10 brugere og som administrator kan du fastlægge, hvilke af de 16 trådløse modtagere, der kan betjenes af den respektive bruger. Man kan eksempelvis vælge at give naboen adgang til at garageporten, men ikke hoveddøren, mens I er på ferie. Du kan tidsindstille naboens adgang til eksempelvis tre dage. Det hele kræver blot, at vedkommende downloader app’en til sin tablet eller smartphone.   

Fælles funktionsstyring

Kombinér flere enkelte funktioner i en fælles funktionsstyring. Med ét tryk på en knap kan du dermed åbne eller lukke din port og låge på samme tid, styre hoveddøren sammen med udendørsbelysningen eller lade udluftning og portåbner fungere på samme tid.

Er du hjemme, fungerer din BiSecur Gateway helt enkelt via din router og et netværkskabel eller WLAN. Konfigurationen af de enkelte apparater med trådløse Hörmann modtagere foretages vha. BiSecur-app’en på din smartphone eller tablet. Programmet hjælper dig trin for trin under indstillingen af en eller flere portåbnere og andre tilsluttede apparater. Forbindelsen til din router i hjemmenetværket kan oprettes med et netværkskabel (LAN) eller trådløst (WLAN). WLAN-signalets styrke kan aflæses med en LED på gateway’en. App’en er gratis at downloade.

I hele verden via internettet

Er du på farten virker app’en også. Efter registreringen af din BiSecur Gateway og din smartphone eller tablet på internettet på www.bisecur-home.com er din personlige adgang frigivet. Med BiSecur Gateway-app’en kan du nu betjene pr. langdistance via internettet.

Foto:Via BiSecur Gateway-app’en på din smartphone eller tablet kan du aflæse og styre porten eller hoveddørens aktuelle position. Der skal blot oprettes en forbindelse via WLAN til dit hjemmenetværk.