Danmarks første OPP-plejecenter er indviet

Dansk Boligbyg a/s har nu bygget
Danmarks første OPP-plejecenter

Som det første i Danmark er det nye plejecenter DGNB-certificeret som bæredygtigt byggeri. Nu er Vonsildhave Kvarteret taget i brug af 60 beboere, der bl.a. har adgang til spa og wellness. Svenske Attendo skal drive plejecentret i 20 år, hvorefter det overdrages til Kolding Kommune.

Der er lagt stor vægt på at skabe et plejecenter, der er et hjem for beboerne, men som også åbner sig ud mod sit nærmiljø og i øvrigt er udstyret med moderne velfærdsteknologi såsom sensorgulv, elektroniske hæve-sænke toiletter, spa-afdeling, træningsrum, café, krostue med billardbord, legeplads og gæsteværelse til pårørende.

Attendo og Dansk Boligbyg a/s har med Danmarks første plejecenter som OPP påbegyndt en ny epoke i Danmark, og håber, at plejecentret i Kolding vil blive en katalysator for konceptet i andre kommuner i Danmark.

-Der er et dynamisk og meget effektivt samarbejde i OPP-modellen, så vi håber at kommunerne i hele Danmark lader sig inspirere af Kolding Kommunes eksempel, siger Dorte Kofod fra pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo, der siden 2008 har opført 87 plejecentre med i alt 3.800 pladser i Sverige og Finland.

-I kraft af vor mangeårige erfaring med driften af plejehjem i blandt andet Sverige, har vi nu skabt et rigtig hyggeligt, bæredygtigt, teknologisk veludstyret og moderne plejecenter. Jeg vil påstå, at det er det mest bæredygtige og ikke mindst flotteste plejecenter i Danmark, siger hun.

Hele konceptet er bundet sammen i tæt samarbejde mellem Attendo og Dansk Boligbyg a/s, og i løbende dialog med Kolding Kommune. Resultatet er et plejecenter, der - udover at opfylde en række krav til bæredygtigt byggeri - er indrettet optimalt til borgernes hverdag.

Projektchef Jannik Jensen i Dansk Boligbyg a/s, der har været totalentreprenør på projektet, siger: -Det har været et anderledes og spændende projekt, og en udfordring at finde de forskellige roller for samarbejdspartnerne. OPP er stadig en ny samarbejdsform, så håndbogen ligger ikke klar på forhånd, men er en del af hele processen, og vi er klar til nye opgaver.

OPP også en gevinst
samfundsøkonomisk

-DGNB certificeringen har stillet høje krav til de mindste detaljer og de anvendte materialer både i indkøb, produktion og nedbrydning. Vi har med andre ord skullet tænke hele livscyklussen ind i byggeriet, siger Dansk Boligbygs projektchef, Jannik Jensen.

Plejecentret er et bæredygtigt byggeri, og udover miljøfordelene giver det også en række gevinster på driftsøkonomien. Det er en fordel, når Attendo sammen med Kemp & Lauritzen skal drive plejecentret de næste 20 år i en fast kontrakt med Kolding Kommune.

-Når man har et privat plejecenter som Vonsildhave Kvarteret, får man mere for pengene. Attendo A/S skal jo både stå for driften i 20 år, og også aflevere plejecentret til kommunen i en aftalt kvalitet efter de 20 år. Derfor opererer Attendo A/S på én gang både med et anlægsbudget og et driftsbudget. Dette i modsætning til kommuner, der adskiller anlæg og drift, med mulighed for at justere driftsbudgettet løbende – hvert år. I al enkelhed er OPP-modellen derfor en gevinst samfundsøkonomisk – den forpligter Attendo A/S til at drive plejecentret optimalt, samtidig med at bygningerne løbende vedligeholdes gennem de 20 år, da kommunen jo skal have dem tilbage fra Attendo A/S efter de 20 år i en kvalitet, der allerede er aftalt, siger projektchef Jannik Jensen, Dansk Boligbyg a/s.

-I modsætning til kommunen kan Attendo A/S altså ikke vælge at reducere løbende vedligehold for at spare på den løbende drift. Alt i alt får kommunen derfor allerede fra starten – og bestemt også gennem de 20 år – et bedre plejecenter. Og det gælder både anlægs- og driftsmæssigt. Det rigtige må i virkeligheden være, at sammenligne to plejecentre efter 20 år – altså et ”normalt” projekt og et OPP-projekt som Vonsildhave Kvarteret. Hvad er status efter de 20 år? For det er helt sikker dér, forskellen kommer ind på de to typer af plejecentre, siger han.

 

Fakta - OPP Plejecenter i Kolding:
Etageareal: 5.820 kvm.
Entreprisesum: 93 mill. kr.
Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s
Arkitekt: Luplau & Poulsen
Ingeniørrådgivning: Niras
Konsulenter: Hune & Elkjær
 

Om Dansk Boligbyg a/s:
Dansk Boligbyg a/s udfører boligbyggerier og institutions-byggerier samt renoverings-opgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark. Opgaverne gennemføres med hjælp fra hovedsagelig lokale, dygtige og stabile fagentreprenører, og ved totalentrepriser tilknyttes yderligere lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer.

Dansk Boligbyg a/s blev etableret i 1998, og har hovedkontor i Horsens. Virksomheden har siden gennemgået en kraftig udvikling, og er landsdækkende efter etableringen af afdelingskontorer i Roskilde og Hobro i 2003, og i Odense i 2010.

Dansk Boligbyg a/s har siden 2010 opført 330.000 m2 etageareal og renoveret 100.000 m2, fordelt på 70 projekter, som omfatter plejehjem, almene boliger, institutioner og skoler.

 

Billedtekst:

Danmarks første OPP-plejecenter, Vonsildhave Kvarteret i Kolding, er taget i brug af 60 beboere. Plejecentret er udstyret med moderne velfærdsteknologi – eksempelvis spa-afdeling og wellness-faciliteter. Plejecentret er på 5.820 etagemeter.

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Anton Nørgaard 60 år

Anton Nørgaard, adm. direktør, CEO i Dansk Boligbyg a/s, fylder 60 år lørdag den 8. januar. Han tiltrådte som adm. direktør, CEO den 1....

Rejsegilde på "Fremtidens seniorby" - Krebsehusene i Esbjerg

Der var torsdag den 4. november velbesøgt rejsegilde på projekt ”Krebsehusene” i Gjesing, Esbjerg Nord. Seniorbolig-projektet...

Første spadestik på stort projekt i PH Park i Hørsholm

Arbejdet med at omdanne den tidligere hospitalsgrund i centrum af Hørsholm er nu gået i gang. Det første spadestik til 2 af i alt 4...

Dansk Boligbyg vinder autisme-projekt i Odense kommune

Dansk Boligbyg er i en omvendt licitation blevet kåret som vinder af totalentreprise-konkurrence i Odense Kommune om opførelsen af 35...

Ny afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens

Jes Møller Jensen, 51 år, er pr. den 1. maj ansat som afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten får ansvaret for...

Dansk Boligbyg renoverer Civica's "Stjernegården" i Odense

Boligselskabet Civica's ”Stjernegården” er opført i 1951, og beliggende på Ejbygade i den sydøstlige del af Odense. "...