205 badeværelser leveret ned gennem taget

205 badeværelser fra Italien
løftet på plads med kranvogn

 

205 almene boliger i Løget By ved Vejle har fået nye komplette badeværelser, præfabrikeret og leveret direkte fra fabrik i Italien, og løftet på plads ned gennem tagene ved hjælp af en kranvogn.

Projektet er en del af renoveringen af i alt 547 almene boliger i Løget By for Boligforeningen AAB, hvor Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør. Renoveringen omfatter 342 etageboliger i blokke og 205 boliger i længehuse. Det samlede etageareal udgør 50.000 kvm., og projektet skal afleveres i januar 2016.

Det første komplette italienske badeværelse blev monteret ultimo april forrige år, og de sidste 6 blev monteret den 2. juli. Det blev markeret med en sommerafslutning, hvor Dansk Boligbyg a/s havde inviteret alle håndværkere på middagsmad sammen med AAB’s gårdmænd og varmemestre – i alt ca. 115 deltagere.

De 205 boliger i længehusene er blevet renoveret med nyt tag, nye vinduer, nye lette facadebånd og gavle samt med efterisolering af tagrum. Desuden er VVS-anlægget delvist renoveret, alle skure er renoveret, og der er etableret overdækning mellem huse og skure. Undervejs i projektet, alene på længehusene, er 130 badeværelser bly-saneret og 130 eternittage asbest-saneret.

Arbejdet på længehusene har strakt sig over 63 uger, og undervejs er der 54 gange blevet leveret komplette badeværelser med lastvogne fra fabrikken i Italien. Alle byggearbejder, og herunder fjernelse af skur-by og materialepladser forventes afsluttet omkring uge 40. Renoveringsprojektet på længehusene har i hele perioden været fast arbejdsplads for 45 håndværkere fra firmaer, der alle er underentreprenører til Dansk Boligbyg a/s som hovedentreprenør.

100 håndværkere i
gennemsnit dagligt

Projektleder Henrik Brodersen siger om færdiggørelsen af renoveringen af længehusene: -Sidste komplette badeværelse blev hejst på plads, ned gennem taget, med kranvogn den 2. juli kl. 08.52. Og samme dag kl. 14.00 var det klar til ibrugtagning efter at vi havde tilsluttet el, vand og afløb. I løbet af dagen blev 6 badeværelser på den måde gjort klar til brug – og glæde – for beboerne. Vi er i øvrigt specielt imponerede over kvaliteten af det italienske flise-arbejde på badeværelserne. Det ligger langt over normalt dansk niveau. Vi har kun måttet rette småting som f.eks. at skulle fjerne lidt mørtel ved et vandrør. 

Renoveringen af de 342 lejligheder i etageblokkene nærmer sig også afslutningen. De sidste tre etageblokke færdiggøres nu og hen over efteråret – og den sidste afleveres i januar til bygherren, Boligforeningen AAB, afd. 42 i Vejle. Renoveringen omfatter nye facader, tag, vinduer, døre og nye badeværelser i alle lejlighederne. Desuden får udenoms-arealerne et løft – hele området omkring boligerne vil efter renoveringen fremstå som en bypark.

Det samlede renoveringsprojekt af de 547 almene boliger har i gennemsnit beskæftiget mere end 100 håndværkere dagligt i projektperioden. Renoveringsprojektets entreprisesum er 261 mill. kr., og Dansk Boligbyg a/s har tilknyttet én projektchef og fem projektledere. Projektet er det største i virksomhedens historie.

 

 

Billedtekst:

Alle de 205 komplette, præfabrikerede badeværelser fra Italien blev leveret direkte fra fabrikken, og sænket ned på plads i hver bolig gennem taget – ved hjælp af en lastvogn med kran. 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Anton Nørgaard 60 år

Anton Nørgaard, adm. direktør, CEO i Dansk Boligbyg a/s, fylder 60 år lørdag den 8. januar. Han tiltrådte som adm. direktør, CEO den 1....

Rejsegilde på "Fremtidens seniorby" - Krebsehusene i Esbjerg

Der var torsdag den 4. november velbesøgt rejsegilde på projekt ”Krebsehusene” i Gjesing, Esbjerg Nord. Seniorbolig-projektet...

Første spadestik på stort projekt i PH Park i Hørsholm

Arbejdet med at omdanne den tidligere hospitalsgrund i centrum af Hørsholm er nu gået i gang. Det første spadestik til 2 af i alt 4...

Dansk Boligbyg vinder autisme-projekt i Odense kommune

Dansk Boligbyg er i en omvendt licitation blevet kåret som vinder af totalentreprise-konkurrence i Odense Kommune om opførelsen af 35...

Ny afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens

Jes Møller Jensen, 51 år, er pr. den 1. maj ansat som afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten får ansvaret for...

Dansk Boligbyg renoverer Civica's "Stjernegården" i Odense

Boligselskabet Civica's ”Stjernegården” er opført i 1951, og beliggende på Ejbygade i den sydøstlige del af Odense. "...