De seneste år er der sket en mindre revolution inden for vinylgulve. Forbos nyeste kollektion af homogene vinylgulve, Sphera, er et eksempel herpå.
– Sphera åbner nemlig en verden af muligheder for arkitekter og entreprenører. Den nye kollektion sætter helt nye standarder for homogene vinylgulve. Det gælder både inden for design, kvalitet, grøn profil og den komplicerede teknologi bag produktet, siger adm. direktør i Forbo Flooring Danmark Christian Iversen.
Sphera er produceret på Forbos nye vinylfabrik i Holland, der kan levere produkter i en helt ekstraordinær kvalitet.
– Én ting er teknikken, der hører til blandt de absolut mest avancerede i verden, men også omtanken for miljø og mennesker er i særklasse. Fabrikken genbruger al affald helt ned til restspåner fra gulvet og bruger udelukkende grøn energi, ligesom der hele vejen gennem produktionen er tænkt i minimalt energiforbrug, siger Christian Iversen.
Den nye kollektion, Sphera, består af tre serier:
Element: Klassiske farver, men kendetegnet ved en ekstraordinær LRV. LRV står for lysreflektionsværdi og angiver, hvor meget lyset reflekteres fra gulvet. En høj LRV kræver mindre belysning og er dermed en direkte besparelse for både budget og miljø. Normalt ligger rigtig god LRV over 40 pct., men store dele af Element-serien ligger over 60 pct.!
Energetic: Elegante og moderne farver i et legende udtryk og en lækker mat finish. De 52 forskellige farver er især målrettet arkitekter, der nu kan indrette spændende rum med usædvanligt robuste gulve.
Evolution: Bringer det klassiske vinyl op i helt nye højder med sit sprælske design, hvor der kan mikses med helt nye effekter som transparens og perlemor. Evolution forventes at blive introduceret til september.
Foto: Et helt nyt produktionsapparat gør det muligt for Forbo at lancere nye, moderne farver, en lækker mat finish og en ekstraordinær robust kvalitet homogen vinyl.