Med sit seneste design gør Metrotile A/S i Thisted det muligt for køberne selv at vælge, om man vil have et tag, der efter montering har et udtryk som skifer, eller om man hellere vil have et mere traditionelt og enkelt forløb som de fleste tagbeklædninger. Vælges en montering i forbandt (med forskudte samlinger), opnås et visuelt udtryk som om, taget er beklædt med skifer, hvorimod du ved at anvende lige samlinger, der flugter hinanden, får et mere enkelt og stilrent forløb.
iPanel monteres som et trægulv, hvilket vil sige, at de afkortede stykker benyttes til starten på næste række, hvilket giver et smukt forløb og samtidig et minimum af spild. Selve tagpladerne monteres fordækt med søm i bagkanten og er helt uden synlig befæstigelse. Det giver slutresultatet et smukt og helt glat look fra samling til samling.
Samtidig er iPanel-ståltagpladerne gjort endnu mere modstandsdygtige over for primært påvirkning af saltvand ved at beskytte stålkernen med Optigal. Teknisk set er Optigal en legering af zink, aluminium og magnesium, der påføres tagpladerne før den sidste slutfinish, hvor anvendelsen af magnesium til legeringen er en helt ny metode i forhold til tidligere. Optigal giver således en mindst dobbelt så god beskyttelse mod korrosion (f.eks. rustdannelse) som traditionel varmgalvanisering.