I totalentreprise for Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen, skal Dansk Boligbyg a/s opføre 48 aflastningsboliger med tilhørende serviceareal, der skal placeres på på en 8.659 m2 meget centralt beliggende grund på Annebergvej 173-175.
De midlertidige boliger skal kunne modtage en bred gruppe af borgere med meget forskellig sygdomshistorik. Og de skal også kunne bruges af borgere, som til dagligt plejes i hjemmet af deres ægtefælle, når ægtefællen i en periode får behov for hjælp til den daglige omsorg.
Det samlede etageareal udgør 3.230 m2, og projektet afleveres til bygherren den 1. juni 2019.
Arkitekt er Østergaard Arkitekter, Aalborg, og Stokvad, Randers er rådgivende ingeniører. Energiklassen er BR 2020, og entreprisesummen udgør 44 mill. kr.
Se mere her: http://danskboligbyg.dk/byggeri-referencer/48-aflastningsboliger-pa-annebergvej-i-aalborg1