156 boliger, Netto-butik og lægeklinik i Aalborg

Aalborg:

156 boliger, Netto-butik, lægeklinik
og erhvervslejemål i Tornhøjcentret

Dansk Boligbyg a/s, Aalborg-afdelingen skal i totalentreprise for en privat bygherre opføre 156 boliger, en Netto dagligvarebutik, en lægeklinik og et erhvervslejemål i Tornhøjcentret, Tornhøjvej 2, Aalborg Øst.

Det samlede etageareal udgør 13.200 m2, og byggetiden er frem til medio 2020 – med aflevering af første etape ved udgangen af 2019.

Jord- og betonarbejderne er påbegyndt, og umiddelbart efter jul påbegyndes montagen af betonelementer. Byggeriet opføres i henholdsvis 4, 5 og 6 etager, primært med erhverv i stueplan og lejligheder på etagerne.

Facaderne bliver en kombination af teglsten og facadepuds med svalegange i beton. Lejlighederne bliver lyse med egen altan eller terrasse. Byggeriet udføres med delvis kælder, indrettet med depotrum til lejemålene.

Arkitekt er C. F. Møller Danmark A/S. Ingeniør er Akademiingeniør Svend Poulsen A/S. Bygherrerådgiver er Brix og Kamp A/S.

Se mere på www.dbb.as

 

Billedtekst:

Tornhøjcentret, Tornhøjvej 2, Aalborg Øst – her opfører Dansk Boligbyg a/s nu i totalentreprise 156 boliger, Netto-supermarked, lægeklinik og erhvervslejemål.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Anton Nørgaard 60 år

Anton Nørgaard, adm. direktør, CEO i Dansk Boligbyg a/s, fylder 60 år lørdag den 8. januar. Han tiltrådte som adm. direktør, CEO den 1....

Rejsegilde på "Fremtidens seniorby" - Krebsehusene i Esbjerg

Der var torsdag den 4. november velbesøgt rejsegilde på projekt ”Krebsehusene” i Gjesing, Esbjerg Nord. Seniorbolig-projektet...

Første spadestik på stort projekt i PH Park i Hørsholm

Arbejdet med at omdanne den tidligere hospitalsgrund i centrum af Hørsholm er nu gået i gang. Det første spadestik til 2 af i alt 4...

Dansk Boligbyg vinder autisme-projekt i Odense kommune

Dansk Boligbyg er i en omvendt licitation blevet kåret som vinder af totalentreprise-konkurrence i Odense Kommune om opførelsen af 35...

Ny afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens

Jes Møller Jensen, 51 år, er pr. den 1. maj ansat som afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten får ansvaret for...

Dansk Boligbyg renoverer Civica's "Stjernegården" i Odense

Boligselskabet Civica's ”Stjernegården” er opført i 1951, og beliggende på Ejbygade i den sydøstlige del af Odense. "...