Disse sømpistoler leverer kraft nok til at skyde søm i selv de mest krævende materialer og kan skyde op til tre søm i sekundet uden brug af gaspatroner.
"I flere år har vores brugere efterspurgt en batteridrevet løsning fra Milwaukee® til deres udfordringer med sømpistoler. I stedet for at nøjes med en lavere ydeevne fortsatte vi med at udvikle vores teknologier, indtil vi kunne levere en banebrydende løsning, der ændrer spillereglerne for disse brugere," siger Gustav Olsson, Product Manager hos Milwaukee Tool.
"I år er vi stolte over endelig at kunne lancere vores første batteridrevne sømpistol. Uden gaspatron, med kraft til at skyde søm i de mest krævende materialer og med en effektivitet, der holder brugerne produktive gennem hele arbejdsdagen, er denne nye pladesømpistol ventetiden værd!," siger Gustav Olsson.
Med klassens bedste effekt giver M18 Fuel sømpistolen brugerne mulighed for med sindsro at skyde søm i de mest krævende konstruktionsmaterialer. For at holde brugerne produktive er effektiviteten på højde med et trykluftdrevet værktøj. Sømpistolerne er også blevet optimeret med en størrelse, der passer mellem bjælkerne, og med en afbalanceret vægt for at mindske træthed. Et magasin med ekstra kapacitet leveres som ekstraudstyr. Det kan rumme sømstrimler, så brugerne kan arbejde længere, før magasinet skal fyldes.
Uden gaspatroner, uden behov for jævnlig rengøring og vedligeholdelse samt en kulfri Powerstate-motor er sømpistolerne designet til at levere den holdbarhed og pålidelighed, de mest krævende brugere efterspørger. Sammen med det faktum, at værktøjerne kan skyde op til tre søm i sekundet, vil brugerne opleve væsentligt færre driftsstop og maksimal produktivitet.
Den nye M18 Fuel sømpistol er fuldt kompatibel med hele M18-serien, der nu indeholder mere end 165 elværktøjer på samme batteriplatform.
M18 Fuel sømpistol (M18 FFN-502C)
Leveres med 2 x M18 Redlithium 5,0 Ah batterier, M12 & M18 hurtiglader og transportkuffert.