Rådgivningsbranchen skriger på ingeniører

Hele 93 procent af medlemsvirksomhederne i foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, angiver i den seneste konjunkturundersøgelse, at de mangler kvalificeret arbejdskraft inden for ingeniørfaget.

Den samme historie gør sig gældende i vores nabolande, hvilket man kan læse i den netop udgivne Barometerrapport fra FRI’s europæiske organisation EFCA.  Det er ikke en ny historie – manglen på ingeniører er nok kendt for de fleste. Men problematikken har sjældent været så stor som nu, hvor vi står over for en af verdenshistoriens største tekniske udfordringer med den grønne omstilling og målet om at reducere vores CO2 udslip med 70% inden 2030.

At der mangler ingeniører i Danmark, kommer ikke bag på Administrerende direktør i FRI, Henrik Garver. Alligevel ser han med stor alvor på de nye tal:

Manglen på arbejdskraft er første prioritet

- 93% af virksomhederne er jo i virkeligheden en rystende høj andel. Det er jo i store træk alle FRI-virksomheder, der er ramt af den her mangel. Det siger noget om, hvor generel udfordringen er, og det er ikke svært at forestille sig, at andre brancher, som også henter deres medarbejdere blandt de ingeniøruddannede, står med lignende udfordringer. Det har været et kendt problem i en årrække, men det har sjældent været så tydeligt som nu. Den seneste kendte prognose fra Engineer the Future, fra 2018, dvs. før Corona, pegede på en generel mangel på tekniske og naturvidenskabelige kandidater i Danmark på 10.000 personer i 2025. Den er aktuelt ved at blive opdateret, men der er ingen tvivl om, at vi kigger vi specifikt på rådgiversegmentet, så er manglen på arbejdskraft igen number one priority, efter at der i 2020 var en midlertidig pause, siger Henrik Garver og forklarer, at både store og små FRI-virksomheder kan mærke manglen på alle niveauer og områder:

- Vi har mange medlemsvirksomheder, også mindre og mellemstore, eksempelvis Brix & Kamp, LB Consult og Holmsgaard, der alle kunne påtage sig endnu flere opgaver, inden for eksempelvis VVS- og konstruktioner, hvis de kunne finde de ekstra medarbejdere. Og det samme gør sig gældende for stort set alle virksomheder, ift. til behovet for flere certificerede brandrådgivere og konstruktionsingeniører. For nyligt meldte også Rambøll Danmark ud, at de overvejer ikke at byde på opgaver, som de faktisk kunne løse, fordi det er et bureaukratisk mareridt at få importeret den nødvendige arbejdskraft til Danmark. Det er naturligvis et problem i sig selv, men kun en flig af det overordnede problem; Vi har simpelthen uddannet for få ingeniører til at løfte de opgaver, den teknologiske udvikling og den grønne omstilling kræver.

Interessen for faget skal styrkes

- Overordnet set skal vi jo have styrket interessen for ingeniørkunst, naturvidenskab og teknik. Og det skal ske på alle niveauer. Vi skal have styrket interessen for de tekniske fag og skabt bedre uddannelser, der taber færre. Vi skal have budskabet ud til de unge, der står over for at skulle vælge deres karrierevej, om de mange, store muligheder, der ligger og venter på dem, hvis de går ingeniørvejen – at de kommer til at kunne arbejde med mennesker og løse de store udfordringer vi oplever globalt, ikke mindst i forhold til klimaforandringer. Der ligger en enorm udfordring foran os, og vi har ikke tid til at vente med at komme i gang. Hertil kommer, at vi kommer til at se på muligheden for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, for med et akut behov kan vi ikke vente på at en styrket interesse for naturvidenskab og teknik i grundskolen, slår igennem som et boost i antallet af færdige kandidater. Selv i det bedste scenarie tager det ti år.
Men der er også en anden problematik: bruger vi som samfund de dygtige ingeniører og teknikere vi allerede har, bedst muligt? Det er naturligvis i høj grad politisk, men det er trist, når man ser at den offentlige sektor, og statslige virksomheder, som Banedanmark eller forsyningsselskaber, begynder at insource rådgivningsopgaver til deres eget, snævre felt. Ved at fjerne dem fra puljen af selvstændige uafhængige rådgivere, kommer de ikke i samme grad til hverken at bidrage til ”Forretningen Danmark”, gennem eksport, videnopbygning og videndeling til andre kunder, eller det vigtige arbejde med den grønne omstilling bredt, slutter Henrik Garver.

Foto: Overordnet set skal vi jo have styrket interessen for ingeniørkunst, naturvidenskab og teknik. Og det skal ske på alle niveauer, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.