Når verdens største VVS-messe – ISH i Frankfurt – åbner sine døre om få uger, mødes den internationale badbranche og interesserede forbrugere endelig igen efter fire år. Den 13.-17. marts 2023 byder Hans Grohe Group velkommen på den 2.000 m2 store stand i Festhalle med mærkerne AXOR og hansgrohe, hvor de præsenterer de nyeste banebrydende produktudviklinger, drømmebade og et visionært badeværelseskoncept.
„Vi glæder os meget til, at vi igen kan mødes på ISH og vise vores mange innovationer. Der bliver mulighed for en personlig snak, for at se og røre de mange nyheder fra mærkerne AXOR og hansgrohe, og for at fejre vores nye retning,” fortæller Hans Jürgen Kalmbach, CEO i Hansgrohe Group. Den sydtyske virksomhed vil nemlig for første gang også præsentere sanitet og badeværelsesmøbler under premiummærket hansgrohe. ”Nu kan vi opfylde vores kunders ønsker om en helhedsoplevelse med alle dele af badeværelset under ét mærke,” tilføjer Kalmbach. ”Med vores banebrydende produktinnovationer og inspirerende præsentationer lever vi endnu en gang op til vores ry som en af branchens førende, når det gælder innovation, design, kvalitet og bæredygtighed. Vi skaber begejstrende øjeblikke med vand og beskytter samtidig det værdifulde element, eksempelvis med et konceptstudie af verdens bæredygtigste badeværelse, som får premiere på ISH.”
Hansgrohes "Green Vision Beyond Water: Rethinking Bathroom Culture“
Som en del af en bæredygtighedsstrategi omsætter Hansgrohe Group sin ”grønne vision” i et designstudie: Et badeværelse med 90 % lavere vand- og energiforbrug og dermed også 90 % lavere CO2-udledning som følge af opvarmning af vand. ”Vores vision, ’Green Vision Beyond Water: Rethinking Bathroom Culture‘, bliver konkret i form af et konceptbadeværelse,” siger Hans Jürgen Kalmbach. ”Nogle elementer af studiet er allerede omsat til virkelighed i vores produktinnovationer, og andre bliver videreudviklet i vores teknologier og fremtidige produkter. Det er vigtigt for os på den måde at skabe større bevidsthed om brugen af vand på hele badeværelset.”
På ISH bliver konceptbadeværelset præsenteret på en stand, hvis design i højere grad end nogensinde før fokuserer på bæredygtige aspekter. Hansgrohe Group har designet messestanden ud fra konceptet „reduce – re-use – recycle“: Bæredygtighed har spillet en central rolle lige fra brug af naturlige og genanvendelige materialer og elementer til reduktion af byggematerialer og leje af møbler og lys.
Hansgrohe fejrer forandringen
Mærket Hansgrohe fejrer ISH under mottoet ’Celebrate Change’ med et produktsortiment, der nu udvides med møbler og keramik. Med utallige kombinationsmuligheder og produktvarianter bliver det muligt at skabe komplette badeværelser, der både teknisk og visuelt passer perfekt sammen. De præsenteres i form af en række inspirerende drømmebadeværelser, der understreger den harmoni, der opstår, når alle badeværelsets dele kommer fra samme sted. Samtidig afslører hansgrohe et nyt vidunder i rækken af VVS-innovationer med en opdatering af den kendte og elskede iBox universal, som forbedres med en række tekniske detaljer.
Mærket AXOR er pionerer inden for udvikling, konstruktion og produktion af avantgardistiske designobjekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. Armaturerne, bruserne og tilbehøret er skabt med krav til perfektion i design, fremstilling og funktion. På ISH præsenterer AXOR i tråd med kampagnen ”Make it yours” nye håndvaske og badekar under navnet AXOR Suites. Produkterne, der er udviklet i samarbejde med Philippe Starck, udvider den allerede store frihed til at designe individuelle luksusbadeværelser med detaljerigdommen i AXOR kollektionerne og overfladerne. AXOR Suites præsenteres på ISH i individuelle badkoncepter skabt i samarbejde med de velkendte designstudios Barber Osgerby, Ushi Tamboriello og Hadi Teherani, der hver især har kreeret visionære badeværelser i forskellige størrelser og stilarter.