Forzes A/S er leverandør af akustiske loftsløsninger, og nu lancerer viksomheden HERADESIGN® Alpha+ på det danske marked. En innovativ træuldsloftsplade med pålimet akustikregulerende filt. Den skal erstatte træbetonplader med isolering og dermed gør installation, nedtagning og genanvendelse lettere, skriver virksomheden.
Ifølge tal fra Realdania opholder vi os op mod 80-90 pct. af tiden indendørs – i vores boliger, på arbejdspladsen eller via kultur- og fritidstilbud. Derfor er et godt indeklima afgørende for vores sundhed, velvære og produktivitet.
Derfor ser vi også stadig, at træuldslofter vinder stigende popularitet i både private og erhvervsmæssige omgivelser. Det gør de, fordi deres evne til at absorbere og reflektere lyd effektivt skaber et behageligt og produktivt akustisk miljø, hvilket er afgørende for optimal koncentration, læring og velvære.
Akustikvirksomheden Forzes er på markedet med deres optimeret version af træuldsloftet Heradesign. Den har fået det udvidede navn HERADESIGN®️ Alpha+, og den er ifølge den administrerende direktør hos Forzes A/S den perfekte kombination af akustisk ydeevne, ansvarlighed og æstetik.
- HERADESIGN®️ Alpha+ er vores velkendte træuldsloft, men som noget nyt fås det nu med pålimet akustikregulerende filtdug. Det er en specialdesignet, lyddæmpende filtdug, der øger den akustiske effekt, og som tilmed gør, at kunderne slipper for de traditionelle træbetonplader med isolering ved installation. Det er en alt-i-en-løsning og et paradigmeskifte inden for akustisklofter, siger Carsten Rønberg, Adm. direktør hos Forzes A/S.
Første ordre er allerede i bogen
HERADESIGN®️ Alpha+ er ligesom sin forgænger lavet af naturlige materialer i form af magnesit og træspåner. Det begrænser svind og gør træbetonpladerne til et mere ansvarligt og CO2-besparende valg til loftet sammenlignet med løsninger baseret på cement.
- Ved at udelukke cement bliver CO2-udledningen for produktionen heraf reduceret, og derudover er vores nyeste skud på stammen fremstillet af 35 pct. genanvendt materiale og har en EPD-certificering, der dokumenterer dens lave CO2-aftryk. Disse parametre gør loftspladen til et attraktivt valg for ansvarlige kunder, udtaler Carsten Rønberg.
Han uddyber:
- Fordi vi har at gøre med en – fra fabrikken – pålimet akustikfilt eliminerer vi behovet for træbetonpladerne med de tykkere pålimede mineraluldsplader. Vi letter på den måde arbejdet med pladerne, og fordi pladerne ikke skal pindes op sparer de udførende en arbejdsgang. Samtidig frigiver vi plads på byggepladsen såvel som under panelerne, og når lofterne engang skal nedtages, er der langt mindre affald, der skal håndteres. Det er win for alle set fra vores stol.
Carsten Rønberg fortæller desuden, at de første projekter med de innovative loftsplader allerede er i gang. Han ser frem at høre feedbacken fra kunderne derude men er overbevist om, at produktet med sine mange fordele har gang på dansk jord.
Godkendt og certificeret efter alle kunstens regler
Træpanelerne fra Forzes er fremstillet i de samme robuste og holdbare materialer som altid. Det betyder også, at kunder kan nøjes med at akklimatisere pladerne i syv døgn og uden at de skal pindes op, hvorimod de cementbaserede løsninger skal pindes op og normalt akklimatiseres i en længere periode.
Materialesammensætningen sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse. Derudover er HERADESIGN®️ Alpha+ brandgodkendt, og da panelerne tåler en luftfugtighed på op til 90 pct. er de godkendt til brug i vådrum.
- Den oprindelige Heradesign er en alsidig løsning; vores Alpha+-version med pålimet filt, er jeg overbevist om bliver mindst lige så anvendelig i en lang række projekter. Udover de mange muligheder inden for design, kantløsninger og skjult montage, så har panelerne taget endnu et ryk opad med sine tidsbesparende såvel som ansvarlige parametre, runder Carsten Rønberg af.
HERADESIGN®️ Alpha+ er lagerført hos Forzes A/S og kan leveres med kort varsel.