Isoleret hurtigport til indendørs brug

HighSpeed Indoor-porten fra Nassau Door A/S er en hurtig rulleport, der både reducerer støjen, sparer på energien og kan tåle påkørsler

Nassau HighSpeed Indoor er en ny port til indendørs brug, der består af en slidstærk, nylonvævet pvc-dug. Porten fungerer som et rulle­gardin, der på sekunder ruller op og i, og det stærke og fleksible materiale kan tåle både påkørsler og hårde stød.

Nassau port

Porten har et nyt skinnesystem, der giver øget slidstyrke og en mere støjsvag drift. Bliver porten påkørt, sikrer en Break-Away-løsning, at dugen frigør sig fra skinnerne. Efterfølgende åbnes porten manuelt, og herefter kører den automatisk retur i skinnerne.

Mere flydende arbejdsgang

Den hurtige åbne- og lukkehastighed sikrer en flydende arbejdsgang uden ventetid, hvilket er en stor fordel, f.eks. i butikker, hvor lager og butikslokale ellers er adskilt af tunge dobbeltdøre, som gør det nødvendigt for de ansatte at sætte varerne ned for at åbne dørene.

HighSpeed Indoor kan forsynes med vandrette og lodrette vindues­paneler, der giver lysindfald og udsyn ind til rummet på den anden side.

Bedre isolering

Porten kan også leveres med isoleret portdug med to lag pvc med tre lag polyethylen imellem. Den isolerede portdug er opbygget i mindre sektioner, som sikrer en hensigtsmæssig oprulning. Den isolerede port er hensigtsmæssig som adskillelse mellem rum med forskellige temperatur, og afskærmningen giver desuden et bedre arbejdsmiljø ved at mindske kulde og træk.