Ny børnesikring

Tekst: 

En dansk opfindelse i form af et intelligent magnetlåsekort markerer ‘adgang forbudt’ på en diskret og sikker måde. Sikringen er nemlig ikke synlig på fronten, når beslaget først er monteret på indersiden af skabet. Skabet låses automatisk, når man lukker den og kan hverken åbnes med hiv eller skub. Den eneste trylleformular, der kan lokke den op, er et strejf med magnetlåsekortet foran den ‘usynlige’ lås. En almindelig magnet giver ikke adgang. Derfor kan kortet trygt bruges uden at ødelægge et pænt skab med en grim lås.

Sikringen, udviklet af Ph Designfactory, forhandles af Designa Køkken.