Metal foroven

Tekst: 

8.200 kvm Clip-In-kassetter – nedhængte metallofter – er sat op på Vestfløjen på Odense Universitetshospital (OUH).

Lofterne er med perforeret ST-15 (med huller for akustisk regulering) og med uperforeret frise/bort ST-0.

Det er Dampa, en af Europas største producenter af metallofter, der har leveret loftspladerne. Lofterne kan ses utallige steder, primært i større bygninger, som f.eks. Skejby Sygehus, Rigshospitalet, og andre store bygninger verden over. Det skyldes ikke mindst lofternes mange kvaliteter.

Høj levetid

Lofterne har nemlig en høj levetid, og sikrer dermed en god økonomi for bygherre. På de fleste af landets sygehuse skiftes metallofter udelukkende i sammenhæng med større ombygninger. Ofte har disse lofter haft en levetid på mere end 30 år, så den anlægsmæssige investering er kommet mange gange igen set i forhold til de driftsomkostninger, der ville have været forbundet med at skifte lofter tre-fire gange i det samme tidsrum.

En anden kvalitet er, at lofterne er nemme at holde ved lige i forhold til rengøring. Lofternes robuste overflader levner ingen gemmesteder for støv og snavs, og giver mulighed for at kunne holde følsomme områder som operationsstuer og laboratorier rene.

Fysisk stærke

Metallofterne er samtidig fysisk stærke for at kunne modstå mange de- og remontager. I mange tilfælde skal lofterne kunne tages ned og sættes op igen flere gange på grund af de store forekomster af forskellige installationer, der findes over loftet på et moderne sygehus. Udover traditionelle rør- og kabelføringer er der netop på sygehusene ekstra installationer i form af rør til ilt og gasser, kaldesystemer og i dag ganske mange dataforbindelser. Hvert eneste serviceeftersyn eller ændring af disse installationer kræver, at det enkelte element i det nedhængte loft skal kunne demonteres og remonteres uden at tage skade. Allerede i dag er der på flere sygehuse i gangarealer monteret metallofter, der, når der skal skabes adgang til plenum over loftet, ikke nødvendigvis skal nedtages fysisk og sættes på gulvet, men kan blive hængende i loftets bærende konstruktioner.

Forhindrer ikke farver

Metallofter er designmæssigt ikke bare skinnende, blanke lofter. Metallofter giver også arkitektoniske frihedsgrader, når der skal vælges farver. Er lakerede overflader ikke nok, kan trykte folier give indtryk af stort set alle tænkelige materialer eller strukturer. Den teknik, der i dag er til rådighed, sikrer, at sådanne folier også selv efter lang tid ikke ændrer karakteristik eller farve.