Det københavnske arkitektfirma Dissing+Weitling architecture A/S kom ud af 2010 med et bruttoresultat på 14,5 mio. kr. mod 13,8 mio. kr. året før og præsterede et nettoresultatet på 0,1 mio. kr. mod et minus på 2,6 mio. kr. året før.
Virksomhedens ledelse anfører, at aktivitetsniveauet gennem regnskabsåret har været som forventet, men som følge af den stadige stilstand i byggeriet er niveauet lavere end ønskeligt og anses derfor for mindre tilfredsstillende. Virksomheden har gennem regnskabsåret iværksat en række initiativer med henblik på at skabe vækst på nye områder og markeder.
For 2011 forventes aktivitetsniveau som i 2010, idet der først forventes en stigende omsætningen ved udgangen af indeværende år. Til gengæld forventes effekten af gennemførte besparelser at slå igennem, så virksomheden også i år vil kunne udvise et positivt nettoresultat.
Antallet af ansatte var ved udgangen af 2010 på 47 mod 53 året før.