Renovering skal være økonomisk bæredygtig

Det skal ikke blot være gode intentioner og ideologi, der skal drive det fremtidige byggeri inden for renovering, men derimod økonomisk bæredygtighed. Mener Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen.

Henrik Bang, direktør for Bygherre­foreningen.

- Al erfaring viser, at der er stor usikkerhed omkring de forventede fordele og gevinster ved at gennemføre et renoveringsprojekt. Der bliver naturligvis lavet beregninger og modeller, men det er jo i sidste ende først ved den endelige ibrugtagning, at man får et billede af den reelle tilbagebetalingstid, når vi f.eks. taler om energirenovering, siger Henrik Bang.

Henrik Bang efterlyser derfor simpelthen mere viden på området.

- Der er i virkeligheden meget få erfaringer opsamlet på området, og byggebranchen er generelt for dårlige til at levere dokumentation, og det giver jo en risiko for, at der bliver investeret forkert. Derfor er der brug for, at der laves en del evaluering på området, og der er brug for pilotprojekter, hvor man forsøger at tilnærme sig de ideelle måder at gennemføre renovering på – som efterfølgende så kan anvendes bredt, siger Henrik Bang.

ESCO-samarbejde

Et alternativ hertil kunne ifølge Henrik Bang være samarbejdsformer som ESCO-konceptet, hvor en række udbydere tilbyder tekniske løsninger, så kunderne kan opnå energibesparelser – og kunderne betaler så ESCO-virksomheden med en del af den opnåede besparelse. En sådan virksomhed kan typisk anvendes til at udføre energibesparelser i forbindelse med renoveringsopgaver uden økonomisk risiko for bygherren – forudsætter dog som regel, at der er tale om større projekter.

- Men mange rådgivere, entreprenører og leverandører er indtil videre ikke indstillet på en sådan måde at samarbejde på, selvom jeg tror, at man hurtigt kunne nå meget længere, såfremt bygherren kunne opnå garanterede besparelser i samme stil som ESCO-konceptet, måske en ESCO-light, siger Henrik Bang.

Mere forskning

- En øget forskning på området burde tage sit udspring hos enten Erhvervs- og Byggestyrelsen eller Energistyrelsen – eller begge instanser i samarbejde, og så kunne den konkrete forskning og udvikling jo finde sted i relevante forskermiljøer som f.eks. Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut eller DTU, og det er i hvert fald vigtigt, at vi forsøger at bygge bro mellem den rene forskning og så anvendelsen i praksis på byggepladsen, siger Henrik Bang.

- Man kunne jo også forestille sig, at det var materialeleverandørerne, der fik etableret samarbejder med såvel rådgivere som entreprenører med det formål at lave noget konceptudvikling, så markedet kunne få adgang til standardiserede og industrialiserede løsninger med en høj grad af dokumentation, siger Henrik Bang.

Bygherreforeningen nøjes dog ikke med at stå passivt ved sidelinjen, men har bl.a. udarbejdet en handlingsplan omkring renovering af lejeboliger, ligesom foreningen selv har iværksat et pilotprojekt, der skal eksperimentere med brugerpåvirkningen i en boligkarré – et projekt, der bliver gennemført med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.